Vi vil have både streaming og ”flow tv”

Hvad med et digitalt kødben?

Har i dårlig samvittighed over, hvad jeres vovse mon foretager sig, mens I er ude af huset? Måske ødelægger den ting af kedsomhed, eller den ligger bare og døser hele dagen, mens dens menneske er på arbejde

For enten får du ting i hjemmet, som hunden har ødelagt ved at gnave i dem eller hoppe op ad dem. Eller I får en Fido, der er overvægtig af mangel på bevægelse.

Det nye Wickedbone Smart Interactive Dog Toy lover, at det kan holde hunden beskæftiget i timevis og dag efter dag. Det fjernstyrede kødben kan nemlig både give lyde fra sig, dufte godt, smage ok og signalere med lys og vibrationer, at det gerne vil lege.

Tilmed kan man sætte Wickedbone til at bevæge sig selv rundt for at lokke hunden til at lege. Det kan ske i en bestemt rytme og med mellemrum, som man bestemmer ved hjælp af den medfølgende app til iPhone eller Android.

Kødbenet kan også reagere efter vovses opførsel. Via indbyggede sensorer holder Wickedbone øje med hundens bevægelser og justerer så automatisk sin aktivitet efter det.

Endelig kan ejeren – når han eller hun er sammen med sin hund – bruge Wickedbone til forskellige lege. Fra mobiltelefonen kan man skifte mellem ni forskellige bevægelser, som kødbenet foretager sig. Ikke noget med kedelig rutine her.

Wickedbone er fremstillet af supersolidt og ugiftigt kunststof, der sagtens kan tåle at blive bidt og gnavet i. Man kan rengøre det under en vandhane og udskifte de to ender efter behov. Godt gemt ind i Wickedbone sidder et opladeligt batteri, der kan køre i en uge, før det skal have tilført ny energi.

Wickedbone er udviklet i Australien og kan i øjeblikket forudbestilles via iværksætter portalen Kickstarter. Her begynder prisen ved 89 AU$ eller ca. 430 kroner. Vufff….

Det digitale kødben kan nemt rengøres under vandhanen.

Wickedbones funktioner fjernstyres trådløst fra hundeejerens mobiltelefon.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi vil have både streaming og ”flow tv”