Nu kommer mobiler fra Afrika

Hvad med en vugge for voksne?

Alle ved, at det er nemmere at få en baby til at falde i søvn, når man vugger barnet en smule. Vuggende bevægelser har præcist samme effekt på voksne, så hvorfor ikke bygge en seng, som om den var en vugge i overstørrelse?

Tilsyneladende har det været en stor udfordring for senge-fabrikanterne, der ellers godt kan finde ud af at indbygge f.eks. elektronisk styret varme i deres sovesteder. I hvert fald står vugger for voksne ikke på menuen hos hverken Jysk, IKEA, Sengeland eller Ilva.

De får nu hjælp fra det belgiske design-firma Adiva, der med sin nye One dobbeltseng har skabt markedets første vugge i  overstørrelse.

https://www.youtube.com/watch?v=6j0ixsEhrrc%20%20

Den nye seng med bevægelse i er naturligvis hyper-moderne og styres med en smartphone app – enten til Android eller iPhone. Mobiltelefonen har de fleste jo alligevel med i soveværelset. Alternativt kan man bruge Amazons digitale Alexa assistent, der reagerer på brugerens (søvndrukne) stemme.

Den trådløse fjernstyring aktiverer de fire ikke helt almindelige sengeben. De har indbyggede elmotorer og kan bevæge sig rytmisk op og ned i blide bevægelser. Benene assisteres af en række sensorer i madrassen kanter, der kontrollerer, at vugningen ikke ender med at føles som et skib i stærk søgang.

Heldigvis kan brugerne selv vælge, hvor hårdt og hvor længe motorerne skal holde voksen-vuggen i gang. Man kan også bede sengen om at bevæge sig i en bestemt rytme, som man kan vælge fra flere mønstre i app’en.

Her er et diagram over voksen-vuggens konstruktion.

Om de passer til bestemte melodier, som vores mor også sang og nynnede, da vi var små og ikke ville falde i søvn, melder historien om. Heller ikke, om Adiva One fås med højttalere, der synkroniserer med sengens rytme. Det ville da ellers være oplagt at koble vuggen til f.eks. en spilleliste på Spotify eller Apple Music,

Meget smart er det dog, at voksen-vuggen kan fungere helt automatisk. Via sine integrerede bevægelses-sensorer kobler Adiva One fra af sig selv, når senge-brugeren er faldet til ro og ikke længere vender og drejer sig under dynen. Skulle brugeren vågne op om natten, begynder sengen selvfølgelig automatisk at vugge igen.

Endelig har belgierne indbygget en vis form for kunstig intelligens i deres nye seng. Den lærer nemlig brugerens falde-i-søvn rytme at kende over tid og indstiller sine bevægelses-mønstre efter den.

Adiva forsøger i øjeblikket at få sin voksen-vugge finansieret via ”crowd funding” på iværksætter portalen Indiegogo. Her kan interesserede forudbestemme et eksemplar til halv pris. Den er på 1.428 US dollars eller ca. 9.700 kroner….

Man kan styre sin voksen-vugge på tre måneder: Med en fjernkontrol, en smartphone app eller med stemme kommandoer via Amazon Echo højttalere. (Alle fotos: Adiva)

 

http://https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=sbzYTjDlM_E%20

Det motoriserede sengeben ser ikke ud af meget, men det fås lakeret i fire forskellige farver.

 

 

 

 

 

kort

 

lang

 

https://newatlas.com/around-the-home/adiva-one-bed-rocking/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kommer mobiler fra Afrika