Nokia 8 Supreme er værd at glæde sig til

Hvad med en mobil til 78.000 kroner?

I øjeblikket har de fleste fokus på, hvad de store mobil fabrikanter har i ærmet af nyheder til den kommede Mobile World Congress. Denne årlige udstilling i Barcelona sidst i februar er traditionelt stedet, hvor de fleste nye smartphone modeller vises.

Jeg vil derfor gå den modsatte vej og præsentere en ny smartphone, som de færreste vil eje eller se hos deres venner og kolleger.

Vertu var engang luksusmærket hos Nokia, men klarer sig i dag selv ved at tilbyde kostbare mobiltelefoner til de få, der har råd.

vertu art deco 3

Lækre detaljer for art deco fans.

Således også med den nye Signature Touch Teal Fluted Edition, der skal henvende sig specielt til dem, som elsker Art Deco design og arkitektur fra 1920’erne og 30’erne.

Telefonen skal udstråle den glamour og særlige skønhed, som kendetegnede alt fra møbler, mode og smykker til biler, huse, radio apparater og toge for næsten 100 år siden.

Den nye Vertu er fremstillet i langt dyrere materialer end de populære smartphone mærker. Mat poleret titanium, sort keramik og håndgarvet turkis farvet læder fra Italien. Glasset foran skærmen er udformet i ét stykke 130 karat safir krystal i samme kvalitet, som man kender det fra dyre schweizer ure.

vertu art deco 4

Diskret elegante med skærmen gemt bag ægte safir krystal glas.

Indenbords er der knap så meget at prale med. Specifikationerne kan ikke måle sig med moderne toptelefoners. Omvendt skal den nye Vertu næppe bruges til at køre ræs mod en iPhone eller Samsung. Den skal vises frem, ses og føles ligesom en luksusbil fra Rolls-Royce eller Mercedes.

Motoren – undskyld processoren – er en Snapdragon 810 med otte kerner assisteret af 4 GB RAM og mindst 64 GB lager. Styresystemet er kun Android 5.1, hvor nye telefoner i dag som regel har Android 7.0.

Vertus skærm ser vildt flot ud bag det ridsefaste safirglas. Den er på 5,2 tommer og i Full HD kvalitet (1.920 x 1.080 punkter.

vertu art deco 5

Bag disse “mågevinger” har Vertu elegant gemt sekundære kontroller, SIM-kort og MicroSD hukommelses kort.

Vertu nyheden har to stereo højttalere på fronten, tre støj-reducerede mikrofoner for optimal tydelige telefon samtaler og flere Dolby opsætninger, så man kan vælge sin helt personlige lydprofil.

Og apropos lyd – så kommer Vertu med en række eksklusive ringetoner og melodier, som er indspillet af London Symphony Orchestra. Fint skal det være.

Hele herligheden koster så 10.400 euro – ca. 78.500 kroner. Med i prisen følger en 24-timers reparations- og bytteservice og en særlig forsikring mod, at telefonen bliver stjålet eller væk….

vertu art deco 2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nokia 8 Supreme er værd at glæde sig til