Den mest upopulære e-mail jargon

Hvad med at cykle på en Harley?

Ærke-amerikanske Harley-Davidson har sine udfordringer med Donald Trump. Præsidentens told-krig med EU har nemlig gjort de legendariske kværne meget dyrere, og Harley skal i en periode seriøst have overvejet at flytte fabrikken udenlands.

Det er ikke sket, men til gengæld slås Harley med et endnu større problem. Det hedder klima-bølgen. De klassiske motorcykler med store støjende og osende motorer passer ikke længere fint ind i moderne menneskers livsstil.

Harley præsenterede derfor sidste år sin første elektriske kværn LiveWire. Den ligner en Harley, men kører altså på batteri. For at give den en original lyd har LiveWire fået den skabt af en computerchip og en indbygget forstærker. Elbiler siger jo heller ikke noget.

Nu ser det imidlertid ud til, at Harley-Davidson vil udvide sin kundekreds betydeligt. Ud over læderjakke og rygmærke bærende rockere, ældre forretningsmænd med penge på lommen og skuespillere, der vil se hårde ud, vil Harley fremover også appellere til cyklister.

Tilbage i januar præsenterede Harley-Davidson sin første elektriske motorcykel. LiveWire hedder den. (Foto: Garley-Davidson)

Ifølge det amerikanske branche-medie Electrek er Harley således på vej med tre modeller elcykler. De er netop blevet præsenteret på Harleys årlige konference med sine forhandlere.

Selvfølgelig er nyheden om det ellers hemmelige Harley-Davidson projekt lækket. Fabrikken måtte derfor efterfølgende ud med en slags bekræftelse, der sagde, at ”cyklerne vil stråle i urbane omgivelser.”

Med andre ord er der ikke tale om hårdføre mountain bikes, selvom de første spionbilleder viser et ret sejt design. Men det også nødvendigt, hvis Harley vil eksportere sit image over på elcykler.

Tekniske specifikationer og priser er ikke dukket op endnu. Heller ikke, hvad Harleys elcykler skal hedde, og hvornår de dukker op. Men mon ikke de bliver dyre? En ægte Harley er jo en kostbar sag at investere i….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den mest upopulære e-mail jargon