HTC U11 EYEs er mest for sjov

Hurtigt trådløs i hele huset

Når man er en af verdens største producenter af teleudstyr og bl.a. hjælper TDC i Danmark med at udbygge sit mobile 4G netværk, ved man en masse om trådløs kommunikation. Også om, hvor Wi-Fi anlæg har deres svagheder.

Den knowhow fra den professionelle sektor udnytter Huawei nu i sit nye WiFi Q2 system, der én gang for alle skal udrydde problemer med dårlig dækning og svingende hastighed på hjemmets trådløse netværk.

Uanset, om man sidder med en laptop, tablet, smartphone, spillekonsol eller har et smart-tv placeret i kælderen, skal netværket have rækkevidde nok. Også til at alle husets beboere kan streame video, downloade filer og høre online musik.

Huawei WiFi Q2 arbejder med enheder, som placeres rundt om i bygningen. De skaber et meget hurtigt trådløst netværk, som man ikke behøver at gemme af vejen. Designet er pænt.

Desuden er et trådløst netværk med jævn og sikker hastighed vigtigt i fremtidens smarte hjem, der er godt på vej ind i hjemmene med stemme-styrede systemer som Amazon Alexa eller Google Assistant. Her vil stort set alle boligens elektriske apparater være forbundet med hinanden og internet.

Hemmeligheden i det nye WiFi Q2 system fra Huawei er et såkaldt G.hn gigabit PLC-modul, hvis stråler går nemt igennem vægge, mure og andre fysiske barrierer. Modulerne leverer en hybrid forbindelse på op til 1.867 Mbps.

Ifølge Huawei kan et WiFi Q2 anlæg håndtere op til 192 forbundne enheder på samme tid. Systemet vil samtidig automatisk forbinde brugere til det hurtigste hotspot i huset. Det skal de ikke først søge på f.eks. deres smartphone.

Huawei WiFi Q2 er et ”plug and play” system efter Mesh princippet, hvor man har små lokale routere rundt om i huset, der skaber et hurtigt internt netværk imellem sig. Systemet skal være nemt at sætte op uden teknisk viden, og det kan udvides i takt med brugernes behov. Q2 indeholder desuden en ny type software, der skal gøre det meget svært for uønskede personer udefra at koble sig på det trådløse netværk….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HTC U11 EYEs er mest for sjov