Vi køber færre og færre pc’er

Huawei udfordrer med superpris

Som antydet allerede i midten af december her på Leifshows er Huawei på vej med en ny P Smart telefon. Ligesom for et år siden er den en slags billig forløber for næste generation Huawei P30 toptelefoner, der får officiel verdenspremiere i slutningen af februar.

Huawei P Smart 2019 får et ydre design, der ligger tæt på den nye topmodel, men som sælges til en langt lavere pris. Allerede i dag kan den købes hos Power og Elgiganten til 1.899 kroner – og det lyder som noget af en scoop.

P Smart 2019 er nemlig ikke meget dårligere end de ”store” P-modeller. Den har f.eks. fået en skærm på 6,2 tommer i Full HD+ kvalitet og 2.380 gange 1.080 punkter. Processoren er Huaweis egen Kirin 710. Og kameraet har fået kunstig intelligens, ligesom man kender det fra de langt dyrere Huawei telefoner.

Målgruppen for P Smart 2019 er yngre smartphone brugere. For mange vil det måske være deres første avancerede mobil. De vil have en telefon, der er let at betjene, tager gode billeder og ikke koster en herregård som f.eks. en ny iPhone.

Som standard kommer den nye Huawei i budget klassen med 64 GB RAM og det seneste Android 9 Pie styresystem, der har Huaweis egen EMUI 9.0 brugerflade lagt ovenpå. Lageret kan udvides med løse SD-kort på op til 512 GB. Så vil P Smart telefonen have større kapacitet, end mange bærbare pc’er byder på.

Den nye Huawei P Smart 2019 kommer med en stor 6,2 tommers skærm – og så har den et godt gammelt hovedtelefon stik i.

Det indbyggede batteri er på 3.400 mAh. Det skal kunne holde den pænt store mobil kørende i 10 timer, hvis man surfer rundt på internet via et 4G mobilnet. Afspiller man video, er der kraft til 18 timer på en opladning. Og streamer man musik, kan man lytte uafbrudt i 96 timer.

Kameraerne ser ud til at være rigtigt godt for en mobil til under 2.000 kroner. Selfie skyderen er på 8 megapixel, mens der er to objektiver på ryggen. Det ene er på 13 megapixel og en linse med f/1.8 lysfølsomhed. Det andet er må mere beskedne 2 MP og bruges primært til at skabe dybde og detaljer i fotografierne.

Alle tre kameraer har kunstig intelligens arbejdende i baggrunden. Den kan genkende flere end 500 billed scenerier og kan tilpasse lyssætning og blænde optimalt på brøkdele af et sekund. Intelligensen kan også bruge Huaweis særlige Hand Held Night Mode, der gør billedet lysere, når man fotograferer i nattens mulm og mørke.

Endelig vil selfie fans – og dem er der uden tvivl mange af i målgruppen for P Smart 2019 – kunne lide en ”gesture shots” feature. Den skyder selfies ved en bevægelse med hånden foran skærmen.

Som nævnt kan den nye Huawei P Smart 2019 allerede købes i dag hos Power og Elgiganten. Andre forhandlere kommer først med i andet kvartal. Telefonen fås i farverne Aurora Blue og Midnight Black….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi køber færre og færre pc’er