Ha’ rocken helt for dig selv

Huawei på vej med foldemobil

Jeg skal love for, at interessen for og opmærksomheden omkring Huawei er steget markant i det seneste år. Internettets rygtesmede og spåmænd holder i dag mindst lige så meget øje med, hvad verdens nummer tre har i ærmet som nummer ét Samsung – og nærmer sig interessen for Apple og iPhones.

Knap har Huawei præsenteret sine nye og ganske fantastisk P20 og P20 Pro telefoner med tre-dobbelt kamera, før de første lækager om næste generation Huawei mobiler siver ud. De kommer efter sommerferien og vil være nye udgaver af den mere maskuline Mate telefon.

Desuden – og det er lidt af en overraskelse – komme før Samsung med en ægte foldbar smartphone. ”Ægte”, fordi den ikke bare har to separate displays som f.eks. ZTE’s bud på en klap-sammen-mobil, men én stor skærm, der kan knækkes på midten.

Det nærmeste på en smartphone med skærm, der kan foldes, kommer kinesiske ZTE med sin Axon M model.

Sådan en mobil har Samsung rumsteret med i snart et par år uden for alvor at gøre noget ved den uden for Sydkorea og Kina. Samsung har tilsyneladende været i tvivl om, hvorvidt Europa og USA er interesseret i klap-sammen telefoner eller ej.

Nu ser det ud, som om Huawei vil overhale Samsung indenom. Kineserne tøver ikke, men tager gerne en chance.

Ifølge den sædvanligvis meget velinformerede erhvervsavis ETNews fra Sydkorea vil Huawei præsentere sin første klap-sammen-mobil – på engelsk ”clam shell” – til november. Her vil man ikke kunne købe telefonen endnu, kun beundre den. Bliver modtagelsen positiv, skal Huawei nyheden komme til salg efter nytår.

Nokia har for nylig genoplivet sin 8110 folde-telefon med moderne smartphone teknologi .

 

Det er åbenbart vigtigt for kineserne at kunne være ”først” på markedet med en folde-smartphone. Også selvom princippet er gammelkendt fra før iPhonens tid. Dengang solgte Ericsson, Nokia og Motorola masser af klap-sammen-mobiler.

For nylig genoplivede det nye Nokia klassikeren 8110 i ”banan” design, der kan foldes sammen. Den har dog ikke et display, som kan bøjes. Det har Samsungs og LG’s folde-modeller heller ikke, som sælges i Sydkorea og Kina. De har to separate skærme i hver sin halvdel.

Nærmest på målet lige nu er kinesiske ZTE, hvis Axon M ser ud til at have et foldbart display. Det er dog ikke korrekt, men et smart synsbedrag. Et lille hængsel mellem de to telefon halvdele afslører, at der er tale om to separate LCD-skærme.

Huaweis P20 serie ser ud til at blive en bestseller. Huawei regner med at sælge over 20 millioner eksemplarer af den elegante mobil, der fås i tre modeller – den dyreste med hele tre kameraer på ryggen.

ETNews mener at vide, at Huawei vil købe en helt ny type OLED-skærme til sin foldetelefon. Dem henter Huawei hos koreanske LG, der ved flere lejligheder har vist displays, der f.eks. kan rulles sammen som en plakat.

I slutningen af 2019 vil Huawei så have en klap-sammen mobil klar, der indeholder både 5G telefoni, avancerede kameraer og skærme med hidtil uset høj opløsning.

Huaweis anden store efterårs-nyhed er Mate 20, der bliver firmaets klart stærkeste smartphone nogensinde. En nye Kirin 980 processor af egen avl skal gøre Mate 20 op til 50 pct. hurtigere end den nuværende Mate 10, der på ingen måde er en sløv padde.

Porsche Design Mate X er Huaweis hidtil mest ambitiøse – og dyreste – smartphone. Den får selv Apples iPhone X til at virke som et tilbud fra Bilka.

De første tests af Huaweis Kirin 980 processor med Antutus testprogrammer placerer Mate 20 som verdens suverænt kraftigste smartphone. Den får formentlig mindst 8 GB RAM og 256 GB lager som standard. Kinesiske sociale medier antyder sågar 512 GB kapacitet i den store version. Desuden får den et tre-dobbelt kamera på ryggen præcis som den for nylig lancerede Huawei P20 Pro.

Spørgsmålet er, hvor tæt på efterårets introduktion af Apples nye iPhone 9 og 11 – efterfølgeren til X – Huawei tør lægge præsentationen af den kraftige Mate 20.

De fleste Apple-konkurrenter vil nok holde sig langt væk fra september, hvor de nye iPhones forventeligt vil tage hele opmærksomheden. På den anden side kan det være frækt at forstyrre Apple i sin sædvanlige egenrådighed netop i den måned….

 

folde

http://www.cnmo.com/news/633901.html  mate 20

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ha’ rocken helt for dig selv