Giv dine AirPods et mavebælte

Huawei nummer ét uden Google?

Huawei ville nok have overhalet Samsung og nu være verdens største smartphone mærke, hvis der ikke lige havde været den kedelige historie med handelskrig mellem Kina og USA. Den betyder nemlig, at Huawei ikke kan udstyre sine nye smartphone modeller med Android og Googles populære apps.

Det er bestemt ikke utænkeligt, for modsat flertallet af mobilfabrikanter vokser Huaweis salg fortsat. Stærkt hjulpet af en stærk hjemmebane, hvor Huawei efterhånden har en markedsandel på 42 procent. Og vel at mærke uden at sælge mobiler på verdens næststørste marked – USA.

Den kendsgerning får nu Huaweis stifter og topchef Ren Zhengfei til at erklære optimistisk til den amerikanske tv-station CNN kan blive verdens nummer ét i smartphones – selv uden Google.

Da Ren bliver spurgt, hvorvidt Huawei har en back-up plan, svarer han, at hans virksomhed har en løsning i den store stil til at tackle situation. Formentlig henviser han til Huaweis eget Harmony OS styresystem – uden at nævne det ved navn.

Ren Zhengfei mener, at Huawei kan blive verdens nummer ét i smartphones om senest to år – selv uden Google. Lige nu er kun Samsung større. (Foto Mydriver)

Ifølge analyse-firmaet Counterpoint Research kan Harmony OS overhale Linux ved udgangen af 2020 og blive verdens femte-største styresystem. Så vil kun Android med 39 procent, Windows med 35, iOS need 13,9 og MacOS med 5,9 være mere udbredte. Harmony skal til den tid have erobret 2,0 procent af verdensmarkedet, mens Linux hænger fast ved godt 0,7 procent.

Harmonys styrke ligger i, at det er mere moderne end konkurrenterne. Det fylder færre kodelinier og har et højere sikkerheds-niveau. Desuden investerer Huawei i øjeblikket milliarder i at få lokket udviklere fra hele verden til at skrive apps til Harmony OS og Huaweis egen app store.

I interviewet med CNN siger Ren Zhengfei også, at han ikke ved, hvorvidt Google har fået en definitiv afvisning mod at handle med Huawei.

Dermed rører Huaweis stifter ved det helt centrale punkt i Det Hvide Hus. Microsoft har nemlig fået lov til at sælge Windows 10 og Office pakken til Huaweis MateBook laptops. Mens Google stadig er lukket land, selvom mange havde forventet, at Android også ville have været omfattet af Trump regeringens nye dispensationer.

Huaweis “hjemme-komponerede” HarmonyOS styresystem kan allerede opnå en global markedsandel om to år. (Foto: Huawei)

Nu er der efterhånden gået seks måneder, siden USA’s bandlysning trådte i kraft – og der ser ikke ud til at være lys nede for enden af tunnellen.

I mellemtiden må Huawei nøjes med at sælge ældre modeller på det internationale marked. De nyeste telefoner som f.eks. topmodellen Mate 30 fås kun med et ”reserve Android”, uden Googles populære apps og et adgang forbudt til Googles Play butik.

Ikke desto mindre afslører Rens interview med CNN, at han er ret så optimistisk med hensn til Huawei comeback på den internationale mobil-scene. Det er kun et spørgsmål om tid, inden Huawei er tilbage i sin gamle position. Ifølge Ren sker det i løbet af de næste to år.

”Vi må gribe til alternativer. Hvis de bliver klar og modne, tror jeg ikke, at vi vil hoppe tilbage til Android. Lige nu er et kritisk tidspunkt for os alle. Jeg håber, at USA’s regering tænker sig grundigt om, hvad der er det bedste for amerikanske virksomheder, som gerne vil handle med os,” siger Ren Zhengfei i CNN interviewet.

Huawei ser ud til at gøre det helt rigtige – satse på telefoner i mellemklassen. Den nye Nova 5T med hele fem kameraer koster kun 3.799 kroner. Telefonen er præcist så “gammel”, at den har Googles originale Android og apps ombord. (Foto: Huawei)

Mens vi andre ikke ved, hvad den kinesiske telegigant pønser på med hensyn til det internationale marked – og herunder naturligvis Danmark – uden Google, synes Huaweis nuværende strategi at være at fordoble indsatsen på sit hjemmemarked.

Takket være de kinesiske forbrugeres loyalitet skyder salget i vejret. Faktisk går det så godt, at Huawei klarer sig meget bedre på globalt plan end de fleste af sine konkurrenter.

Mens smartphone salget totalt i verden faldt i tredje kvartal af i år, gik Huawei frem med 26 procent. Huaweis globale markedsandel gik frem fra 13,4 til 17,0 procent, mens Apples faldt fra 11,8 til 10,5 procent. Samsung havde dog også en mindre fremgang – fra 18,4 til 20,9 procent.

Ifølge analyse firmaet Gartner vil salget af smartphones igen stige i 2020. Primært båret frem af 5G telefoner i de dyre prisklasser og en stor vækst i mellemklasse mobiler. Meget karakteristisk hører de to seneste nye Huawei modeller på det danske marked – Nova 5T og P Smart Pro – til i prisklasserne under 4.000 og 3.000 kroner. Begge modeller har nået at få Android og Google apps installeret.

(Indledningsfoto til artiklen: Huawei)

Huaweis nye super-tablet MatePad Pro er nok ét af de nye produkter, vi ikke får at se i Danmark – i hvert fald ikke lige med det samme. MatePad Pro kan nemlig ikke sælges uden for Kina med Googles originale Android og apps. (Foto: Huawei)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Giv dine AirPods et mavebælte