Flere verdensnyheder fra Facebook

Huawei Mate 10 til oktober

Huawei Mate 9 var en af de mobile højdepunkter i 2016  med sin flotte skærm, store batteri, hurtige processor og virkeligt gode kamera.

Afløseren Mate 10 er nu på vej, og den vil selvfølgelig byde på endnu flere kvaliteter end forgængeren. Det kan også være nødvendigt, for Mate 10 render ind i stærk konkurrence her i efteråret.

Det er først og fremmest Apples nærmest myte-omspundne iPhone 8, men også Samsungs Galaxy Note 8, LGs V30 og Googles Pixel 2. Premieren for Huawei Mate 10 ventes at foregå sidst i september eller mere sandsynligt den 16. oktober.

Design-mæssigt vil Mate 10 følge den aktuelle trend med en skærm, der fylder hele forsiden af mobiltelefonen. Skærmen er på store 6,1 tommer og i Quad HD kvalitet (2.560 gange 1.440 punkter).

Processoren bliver Huaweis egen Kirin 970, der får 6 GB RAM og mindst 64 GB lager at bolte sig på. Styresystemet er den nye Android 8 alias Android 0 med Huaweis egen brugerflade ovenpå.

Huawei fortsætter naturligvis sit tætte samarbejde med de tyske fotospecialister fra Leica. Mate 10 får derfor et dobbelt kamera på ryggen med specifikationer, som selv professionelle fotografer vil nikke anerkendende til. Billed sensorerne ventes således at blive 16 megapixel til farver og 23 MP til sort/hvid.

Mate 10 får et dobbelt kamera fra Leica. Sensorerne får flere megapixels end på forgængeren Mate 9.

Rygter vil også vide, at Mate 10 får et dobbelt selfie kamera på fronten – med 12 og 8 megapixel objektiver. Det vil i hvert fald gøre den nye Huawei til noget unikt på det danske marked. I Kina har Oppo også mobiler med dobbelt selfie-skyder, men de fås endnu ikke i Nordeuropa.

Huawei vil anbringe fingeraftryks skanneren på mobilens bagside og ikke forsøge at integrere den endnu, sådan som Apple og Samsung venter at gøre det i deres næste generation toptelefoner.

Formentlig sætter Huawei et meget stort batteri i Mate 10. Rygterne siger 4.900 mAh, som kan oplades meget hurtigt ved hjælp af Huaweis Super Charge 3.0 teknologi.

Selvom Huawei ikke har sagt meget officielt endnu om Mate 10, har entusiaster allerede lavet en præsentations video af den nye supermobil. Se her:

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flere verdensnyheder fra Facebook