Mobil succes har to veje

Huawei forsøger sig mere sporty

I forbindelse med Mobile World Congress i næste uge løfter Huawei vanen tro sløret for en hel stribe nyheder.

Den nye Huawei P10 toptelefon har jeg omtalt flere gange her på bloggen, og jeg vender nok tilbage til den, når den officielle premiere er overstået på søndag. Eller rettus ere sagt de – for P10 kommer også i en Plus udgave.

Inden da iler jeg lige med de første billeder af Huaweis anden generation smartwatch, der også lanceres på messen i Barcelona.

Billederne stammer fra den berømte blogger Evan Blass. De viser, at det nye Watch 2 ud til at blive betydeligt mere sporty i snittet. Første generation Huawei Watch var meget klassisk i sit design.

Huawei uret vil i hvert fald kunne købes i tre farver – orange, sort og grå. Fælles for dem ser ud til at være en roterende urring. Dens funktion må vi vente med at få forklaret.

Huawei Watch 2 kører med det helt nye Android Wear 2 styresystem, der bl.a. skal sikre forbedret integration med både Android telefoner og iPhones.

Huawei Watch 2 har plads til et SIM kort, så uret kan fungere uden en smartphone.

Men det nye ur kan sagtens klare sig uden. Watch 2 har nemlig plads til et nano SIM kort, så det kan fungere som en mini mobil og f.eks. hente emails, kalender, Facebook eller musik ind, uden at de skal via en smartphone først.

Det kunne se ud, som om Huawei vil konkurrere direkte med LGs ligeledes nye Watch Sport ur. Umiddelbart ligner de hinanden meget i funktioner, design og specifikationer….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobil succes har to veje