Kodak viser smart film-skanner i pap

Huawei bygger hemmeligt for Kim Jong-un

Huawei gør det altså ikke nemt for sig selv, hvis den kinesiske telegigant gerne vil være gode venner med både USA og de vest-europæiske lande.

Først ser det ud til, at Huawei alligevel får lov til at købe elektroniske chips i USA og sikre, at millioner af brugere af firmaets smartphones også fremover kan bruge Googles styresystem Android.

Derpå gik Huaweis nye danske landechef Jiang Lichao i charme-offensiv overfor den danske regering og tilbyder, at den kan få en anti-spionage kontrakt i stil med Tyskland og England. Det var i går.

Så gik der lige 24 timer, før den næste skandale historie dukker op om Huawei. Den får igen mistanken frem hos politikerne, fordi Huawei skal have brudt den internationale embargo mod Nordkorea og installeret et moderne mobiltelefon net i det ellers lukkede land.

Har Huawei forbrudt sig mod den internationale embargo og bygget et mobilnet til Nordkorea?

Ifølge den store amerikanske avis Washington Post skal Huawei have arbejdet med mobilnet i Nordkorea i mindst otte år. Det er sket via det statslige kinesiske firma Panda International Information Technology for at skjule en direkte forbindelse.

Artiklen fik selvfølgelig alarm-klokkerne til at ringe i USA, der har haft Huawei sortlistet siden marts. Amerikanerne mener, at Huaweis mobilnet og telefoner kan sende fortrolige informationer om brugerne til spion-kontorer i Kina.

Hvis det mobilnet, som Huawei angiveligt har bygget i Nordkorea, indeholder teknologi og chips fra USA, vil det internationale eksport-forbud til Kim Jong-uns land være overtrådt.

Det har længe været kendt, at Nordkorea havde sit eget mobilnet. Propaganda billeder fra det lukkede land har bl.a. vist diktator Kim Jong-un stå med en smartphone, som skal være udviklet og produceret der.

Den almindelige nordkoreaner har ikke adgang til 3G og 4G mobilnettet, der kaldes Koryolink. Dels dækker det kun Nordkoreas største byer inklusive hovedstaden Pyongyang . Dels koster mobiltelefoner så meget, at 99,9 pct. af indbyggerne har råd til at købe en – hvis de da får lov.

I 2017 viste Nordkorea denne iPhone kopi. Den kører med en Android variant som styresystem og skal kaldes noget med em blomst.

Modsat nabolandet Kina, der er verdens største marked for mobiltelefoner, er smartphones forbeholdt Nordkoreas elite, statsforvaltningen, politiet og militæret.

Koryolink skal desuden være indrettet med mulighed for at spionere på de enkelte brugere. Overvågning og censur er et vigtigt element i det nordkoreanske styre.

Huawei skal have leveret den trådløse infrastruktur, master, netværks-styring og krypteringm mens Panda Group har bidraget med software og den praktiske opstilling af udstyret.

Huawei har indtil videre nægtet at kommentere historien om Nordkorea. Formentlig, fordi den kinesiske telegigant lige skal have fundet den rette grimasse og en forklaring, der ikke skader mere, end den gavner. Timingen er i hvert fald irriterende for Huawei.

Huawei og Panda Group skal have lukket deres fælles kontor i Pyongyang for et par år siden….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kodak viser smart film-skanner i pap