Facebooks fremtid er mere privat

Huawei bryder Apples dominans

iPhone Xr er tidens mest solgte Apple telefon i Danmark, og Huawei er kommet bragende ind i toppen af salgslisterne med sin nye P30 Pro telefon.

Det er de markante nyheder i de tal for mobilsalget i april, som de to teleselskaber 3 og Telia har offentliggjort i dag.

Mest opsigtsvækkende er nok, at den nye – og temmelig dyre – Huawei P30 Pro har kunnet skubbe flere iPhones fra de topplaceringer, som de ellers nærmest har haft abonnement på i adskillige måneder.

Huaweis P30 Pro, der først og fremmest glimrer med verdens bedste kamera på en mobil, var den mest solgte smartphone i april hos Telia og nummer to hos 3. Det er vildt flot for en helt ny telefon model.

Huaweis nye P30 Pro med det fremragende kamera erobret Danmark med storm.

 

At Apple er inde i en global salgs-krise med sine iPhones, kan man ikke direkte læse fra de to danske teleselskabers salgslister.

Men de viser, at danskerne ikke længere er så vilde med at købe de dyre nye iPhone modeller. iPhone Xs lander på en tredjeplads hos begge teleselskaber, mens den helt store Xs Max må nøjes med en syvende-plads hos 3 og en ottende hos Telia.

Til gengæld er den billigste af de nye iPhones – model Xr – numero uno hos 3 og nummer seks hos Telia. iPhone Xr har også været Apples internationale bestseller i de senere måneder.

Trenden væk fra de nye og dyre iPhones viser sig klart i de danske salgstal for april. Begge teleselskaber har den snart to år gamle iPhone 8 i Top-10. 3 har sågar også de endnu ældre iPhone 7 og 6S med på toplisten.

Det er ikke kun ude i verden, at iPhone Xr er Apples mest solgte smartphone. Den er det også i Danmark.

Til gengæld må man sige, at april-oversigterne er en stor skuffelse for Samsung. Selvfølgelig kan andre teleselskaber som f.eks. YouSee have lavet bedre aftaler med Samsung end 3 og Telia, men Samsung var altså næsten usynlig i salgstallene i april hos de to sidstnævnte teleselskaber.

Her er Top-10 over de mest solgte mobiler hos teleselskabet 3 i april 2019:

  1. Apple iPhone Xr
  2. Huawei P30 Pro
  3. Apple iPhone Xs
  4. Apple iPhone 6S
  5. Apple iPhone 7
  6. Apple iPhone 8
  7. Apple iPhone Xs Max
  8. Huawei P30
  9. Samsung Galaxy S10
  10. Apple iPhone X

Og her er så den tilsvarende april Top-10 fra Telia:

  1. Huawei P30 Pro
  2. Samsung Galaxy A7
  3. Apple iPhone Xs
  4. Huawei P20 Lite
  5. Huawei Mate 20 Lite
  6. Apple iPhone Xr
  7. Apple iPhone 8
  8. Apple iPhone Xs Max
  9. Apple iPhone X
  10. Huawei Mate 20 Pro

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebooks fremtid er mere privat