Hvert teleselskab sit eget mobil mærke?

Hjælp, hvor stillede jeg bilen?

Det er en af de klassiske situationer fra comedy shows på tv og i film: Man bliver væk på en p-plads og kan ikke huske, hvor man parkerede bilen – eller for den sags skyld cyklen.

Selvfølgelig kan man downloade (og ofte købe) ekstra apps, der kan lade ens mobiltelefon hjælpe med at finde køretøjet – inden det begynder at blive alt for pinligt.

Endnu lettere er det dog, hvis man har en Android telefon med Google Maps på. Helt uden store armbevægelser har Google nemlig tilført en smart ny funktion, der ikke husker en på, hvor man parkerede øsen, men hvor længe siden. Ganske praktisk, når der er p-begrænsning i området.

Google har tidligere haft en lignende feature i Maps, men den var ikke så nem at have med at gøre og krævede, at man også skulle have Google Now kørende.

Den nye arbejder direkte i Google Maps og minder på mange måder om en tilsvarende feature, som iPhone folket har fået med Apple Maps og det nye Ios 10 styresystem.

Ligesom på iPhone kan Android brugerne sætte digitale markeringer, hvor man efterlod bilen eller cyklen – og skrive noter til, så man lettere husker den helt præcise placering – f.eks. foran den blå port, tæt ved opgang 10 i p-huset osv.

Selvfølgelig går Google nok et skridt videre: Man kan ledsage noterne med et billede af lige præcis det sted, man efterlod køretøjet. Så læser man ikke kun om den blå port, men ser den også på skærmen.

Google er ved at rulle den nye gratis funktion ud i Google Maps. Opdatér app’en på din Android smartphone, og den vil sandsynligvis lægge sig på din mobil….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvert teleselskab sit eget mobil mærke?