Første rigtige konkurrent til Apples ur?

Sig “Hey Spotify, play my song”

Verdens største musik-database har altid indeholdt en vis portion klogskab. F.eks kan Spotify foreslå en spilleliste, der bygger på, hvad brugeren har søgt på af musik kategorier, melodier og kunstnere – eller naturligvis har spillet som sine favoritter.

Spotifys ledelse er samtidig godt klar over, at man er voldsomt afhængig af kun én indtægtskilde – musikken – mens konkurrenter som Apple, Amazon og Google har flere strenge at spille på.

Spotify forsøger derfor nu at indbygge mere intelligens i sine systemer. Kunstig intelligens, der både vil være til glæde for Spotifys daglige brugere og vil åbne nye markeder med hardware i.

Spotify prøvekører i øjeblikket en kunstigt intelligent assistent hos et begrænset antal brugere.

Spotify prøvekører således lige nu en personlig digital assistent i stil med Apples Siri eller Amazons Alexa. Den skal hjælpe brugerne med at betjene den store database, finde de optimale melodier – og i det hele taget svare på alle mulige spørgsmål.

Den personlige assistent vil formentlig også kunne bruges i en stemme-styret højttaler, som der længe har været rygter om, at Spotify var ved at have klar.

Den skal så konkurrere direkte med Amazon Alexa, Google Home, Apple HomePod og de mange andre intelligente højttalere, som er undervejs fra f.eks. Samsung, LG, JBL eller Harman-Kardon.

Spotify har bekræftet over for flere amerikanske fagmedier, at man har en personlig assistent til test, men meget mere vil den svenske musik-gigant ikke afsløre. Det kan selvfølgelig skyldes konkurrenterne, men har nok også meget med Spotifys børsnotering. Aktionærer bryder sig ikke så meget om utidige afsløringer i medierne.

Med andre ord er det ikke officielt bekræftet endnu, at Spotify kommer med sin egen højttaler, men sandsynligheden vokser fra måned til måned.

Indtil da samler Spotify flittigt erfaringer med flere af konkurrenternes intelligente højttaler. På grund af Spotifys størrelse i markedet har de nemlig installeret Spotify software, så deres brugere kan streame musikken direkte ned til deres smarte højttalere….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første rigtige konkurrent til Apples ur?