Hvem er størst i ”wearables”?

Hero7 tager action mere roligt

I går skrev jeg om, hvordan den klassiske foto-industri har forvandlet sig totalt efter mobiltelefonernes fremmarch i de senere år.

Men det er ikke kun fabrikanter af traditionelle foto-apparater, som har oplevet en gevaldig nedtur. Det samme er sket i de seneste par år for GoPro, der betragtes som kongen af action kameraer.

GoPro var super-hot for fire-fem år siden, men har stået ret stille i udviklingen af spændende nye modeller og features. Resultatet: Adskillige kinesiske konkurrenter er stormet frem med lavere priser, og kameraerne på smartphones er blevet meget bedre med f.eks. kunstig intelligens til at gøre fotografering lettere.

Alle tre nye Hero7 kameraer har stemmestyring, Wi-Fi og bedre video og lyd.

GoPros svar kommer nu i skikkelse af Hero7 kameraet, der kommer til salg i tre udgaver fra torsdag den 27. september. Forsalget er indledt i dag via GoPros hjemmeside.

Det ser ud, som om GoPro går ”back to basics” med sine tre nye kameraer. De er lettere at betjene end forgængerne, og de kan tage bedre fotos. I virkeligheden er det jo, hvad 98 pct. af kamera folket gerne vil have. Og især dem, der monterer action kameraer på mountain bikes, skihjelme, på surf-boards, robåde, faldskærms-udstyr osv.

Den nye topmodel hos GoPro hedder Hero7 Black. Den har fået nye kredsløb til holde kamera og optagelser stabile under selv ekstreme forhold. Den kan optage 4K video med 60 billeder i sekundet. Og den har en smart tidsforkorter – en ”time warp” med ”hypersmooth” – som f.eks. kan presse ens mange minutters cykeltur eller dykker-eventyr sammen til et flot videoklip af nogle sekunders længde.

Hero7 Black kameraet har masser af finesser til at redigere fotos og video. Det kan optage video i 4K kvalitet og med 60 billeder i sekundet.

GoPro Hero7 Black har også fået ordentlig slow motion, hvis man er fan af den slags. Kameraet kan nu optage 240 billeder pr. sekund (FPS) i Full HD opløsning på 1.080 punkter.

Ligesom moderne smartphones med kunstig intelligens kan Hero7 Black genkende motiver og scener, der skal tages foto eller video fra. Kameraet kan også se, om en person f.eks. smiler og indstille sit lys og kontrast derefter.

Af hensyn til de vigtige sociale medier kan Hero7 Black skære videoer til i 10, 15 eller 30 sekunder længde. Man kan optage video og foto på højkant eller sætte foto timere, så selfies tages med bestemte mellemrum. Det hele samles så i en automatisk QuikStory.

Det kan lyde lidt som legetøj, men den slags features er voldsomt populære i sociale medier som Facebook, Instagram eller Snapchat.

Det nye GoPro Hero7 Black kamera har fået en stabilisator, der skal gøre video optagelser mere rolige og glidende i bevægelserne

GoPro hævder, at lydsiden er blevet forbedret på Hero 7 Black. Man vil ikke længere opleve vibrationer i lyden, der også optages med større dynamik.

Hvis Hero7 Black er lidt for meget i antal af funktioner og trick muligheder, kommer GoPro med den lidt billigere Hero7 Silver variant. Den har hverken HyperSmooth eller 4K optagelser med 60 billeder i sekunder – kun 30 – men skal komme med klart forbedret video stabilisering og features som stemmekontrol og lodrette videoer.

Endelig er der den mindste Hero 7 variant med efternavnet White. Også den har de samme grundlæggende forbedringer som sine to større søskende, men færre features. Desuden optages video i kun Full HD kvalitet og 60 billeder i sekundet.

GoPro Hero7 Black skal koste 3.399 kr. Hero7 Silver fås for 2.599 kroner og White modellen for 1.699 kroner….

Hero7 White er det billigste og mest enkle af de nye GoPro action kameraer.

Som noget nyt kan de nye Hero kameraer tage fotos og optage video på højkant. En detalje, der kan være vigtig i sociale medier.

GoPros nye Hero7 kameraer er naturligvis vandtætte.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem er størst i ”wearables”?