Huaweis næste mobil er Nova 5T

Her kommer AirPods Pro fra Apple

Apple har virkelig fået smagen for navnet Pro til sine produkter. Efter MacBook Pro, iPad Pro og og iPhone 11 Pro kommer nu en mere avanceret udgave af de populære AirPods øretelefoner – med efternavnet Pro.

Hvis man kan stole på informationer fra den sædvanligvis meget vel-informerede kinesiske avis ”China Economic Daily” vil Apple allerede lancere de forbedrede AirPods i slutningen af oktober. Apple vil nemlig nå at have det store og vigtige julesalg med.

At der er en tredje generation af AirPods på vej, har været kendt længe. Mange havde forventet, at de ville blive præsenteret i forbindelse med de nye iPhone 11 telefoner i september, men det skete altså ikke.

Meget længere kan Apple dog ikke tillade sig at skyde lanceringen, medmindre da at der er opstået tekniske problemer. Apples konkurrenter står nemlig ikke stille, og i dag kan man sagtens få smarte trådløse øretelefoner, der kan meget mere end AirPods – og ofte til en pris lavere end Apples.

I det ydre ligner de nye AirPods Pro Apples nuværende øretelefoner. Det er indendørs, hvor forskellene skal findes. Først og fremmest i en længe ventet aktiv støjreduktion.

De nye Airpods Pro får omsider aktiv støjreduktion. (Foto: Christo Anestev / Pixabay).

Den er praktisk at have, når man færdes i trafikken eller arbejder i larmende omgivelser. Så vil øretelefonen automatisk tilpasse sin støjdæmpning, så brugeren f.eks. kan høre biler dytte eller andre mennesker tale til en.

Eksistensen af AirPods Pro blev også bekræftet i den nyeste beta-udgave af Apples iOS 13.2 styresystem til iPhone, hvor nye ikoner og betegnelsen Pro dukkede op på skærmbilleder.

Prisen på Pro øretelefonerne skal ligge på 260 USD. Det er 100 dollars mere end de nuværende AirPods, der koster 159 USD på det amerikanske og 1.379 kroner i Danmark. Et godt gæt vil derfor være en dansk pris på 2.000 eller 2.079 kroner.

Det er mange penge, men det er vi jo vant til fra Apple. Omvendt er dygtige konkurrenter som f.eks. Jabra langt billigere med øretelefoner, der har aktiv støjreduktion.

China Economic Daily taler om en lancerings-dato på fredag den 25. oktober for AirPod. Hvor kineserne ved det fra? Well – øretelefonerne fremstilles som så meget andet Apple udstyr i Kina….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huaweis næste mobil er Nova 5T