Så gamle er vi, når vi bliver gift

Her er tv’et for ægte 60’er fans

Nehrjjj – jeg har ikke været en tur på et loppemarked eller gravet rundt i gamle billeder fra 1960’erne. Denne artikel handler faktisk om et fuldt moderne tv, der bare er pakket ind i retro klæder.

Doshisha’s Vintage Design HD LCD TV er blevet en kæmpe succes ovre i Japan. Også på trods af, det hverken tilbyder en særlig stor skærm eller et display i 4K kvalitet. Køberen på nøjes med at se film på 20 tommer og i middelmådig HD grafik.

Men hvad gør det, når man elsker gamle Hollywood film eller tv-serier som ”M.A.S.H”, ”Flintstones” eller ”Matador”. De ses næsten bedst på gamle tv for at formidle den ægte tids-ånd.

Doshisha er en fladskærm, så den burde jo kunne hænges op på væggen. Nixenbixen. Hos den japanske fabrikant er det tynde LCD-display bygget ind i en kasse, som sad der er billedrør i.

 

Det må jo betyde, at det meste af ens nye tv er det rene luft. Masser af ledig plads i kabinettet, som man f.eks. kunne bruge som gemmested til dvd-plader, punge, smykker og kreditkort. Hvilken indbrudstyv kunne drømme om at kigge i et fjernsyn efter værdisager?

Faktisk er der endnu mere lagerplads i Doshihas tv. Bag panelet med volumenknap under skærmen sidder en højttaler og en lille digital forstærker. Resten af rummet er tomt, og man får adgang til det via en klap på bagpladen.

Her kan man f.eks. placere en VHS videobåndoptager, en dvd-afspiller – hvis man vil være knap så nostalgisk – eller man kan lægge alle sine ekstra kabler. Det er da smart for dem, der godt kan lide at have orden i deres ting.

Som alle andre moderne fladskærms-tv kommer Doshisha med både HDMI, USB og AV-stik. Desuden kan det forbindes til internet via Wi-Fi og naturligvis fjernstyres trådløst.

Man undres blot over, at Doshisha Vintage Design HD LCD TV skal koste så meget. 784 USD eller ca. 5.500 kroner er ret meget for et forældet LCD-tv….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så gamle er vi, når vi bliver gift