SkyFloat er en super cool gadget

Her er Roskilde en dværg

Coachella kører i øjeblikket på sin næstsidste dag med stjerner som Ariana Grande, Childish Gambino eller Tame Impala på scenen.

Med 750.000 gæster over seks dage er musik-eventet i den lille californiske by Indio USA’s mest kendte (eksisterende) rockfestival, men berømmelsen har slet ikke nået niveauet af fortidens Woodstock.

Coachella er også ”kun” Amerikas næststørste. Summerfest i Milwaukee tiltrækker hvert år 770.000. På verdensplan er Coachella nummer fire – målt i antal betalende gæster. I den sammenhæng er Roskilde nærmest en baby med sine 130.000 besøgende.

Coachella i Californien lokker i øjeblikket 750.000 gæster til verdens fjerde-største rock-festival.

Billetterne til Coachella 2019 blev udsolgt på bare 40 minutter – og det er ikke ligefrem, fordi adgangen er billig. Partout billetter, der gælder alle dage, koster i år 429 USD eller ca. 2.900 kroner. Det er 800 kroner dyrere end Roskilde i år.

Coachella holdes på arealer, der tilhører Empire Polo Club i Indio og hedder Coachella Valley Music and Arts Festival ved fulde navn. Ligesom Roskilde (Festival) har Coachella gennem årene udviklet sig til meget mere end rock og popmusik.

Coachella betragtes af mange som verdens største modeshow: Hvis nogen satte sig ned og skrev en guide, der hedder ”10 trin til at blive en mode influencer”, vil Coachella helt sikkert være med i toppen.

Her er en oversigt over verdens 12 største musik festivaller. (Infografik: Statista.com)

Tag bare et kig på Instagram, Facebook eller Snapchat i disse dage. De bugner simpelthen af selfies taget med den californiske solnedgang i baggrunden eller glade mennesker, der nyder livet, musikken og hinanden. Og var der ikke engang en amerikansk popsanger, der hittede med nummeret ”It Never Rains in Southern California”? Jo da – Albert Hammond, og han havde ret i det med solen.

Coachella kan fejre 20 års jubilæum i år og har i den anledning fået lov til at vokse sig ekstra stor. Det lokale byråd har nemlig tilladt at øge tilskuertallet fra 99.000 til 125.000 om dagene. De ligger fordelt over to weekender med i morgen søndag som afslutning.

Coachella har store ambitioner, men der er stadig en laaang vej op til verdens to største musik-festivaller. Det er Mawazine i Marokko med xxxxxx gæster og Donauindsenfest i Østrig med xxxx mio. besøgende….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SkyFloat er en super cool gadget