Ville du overlade dit åsyn til Facebook?

Her er kontanter stadig kongen

Forleden dag ville jeg gribe ned i lommen for at finde nogle mønter eller en hundredkrone seddel, fordi jeg skulle betale noget kontant. Jeg opdagede, at jeg slet ikke havde rede penge på mig og heller ikke havde haft det i flere uger. Alt i dag bliver jo ordnet med Dankort eller MobilePay.

Jeg formoder, at I også kender den fornemmelse.

Næste spørgsmål er så, om vi danskere er anderledes end andre folkefærd. Noget kunne tyde på, at det er vi. I hvert fald viser analysen “2018 Wolrd Cash Report”, at 78,8 procent af europæerne som helhed bruger kontanter, når de vil købe noget. Det er målt i antal transaktioner. Måler man i beløb, er kun 53,8 procent i kontanter.

Danmark er desværre ikke med i rapporten, så jeg kan oplyse om de danske tal og danskernes indførelse af det kontant-løse samfund. Men svenskerne er med, og derovre – på den anden side af sundet – bruger kun 20 procent mønter og sedler at betale med. 80 procent gør det ikke.

(Infografik: Statista.com)

Mon ikke danskerne ligger tættere på svenskerne end det europæiske gennemsnit. Hvis ikke, er jeg en meget usædvanlig dansker – og det tror jeg ikke, at jeg er.

Den globale analyse afslører, at Japan er det land i verden, der er kommet tættest på det kontant-løse samfund. Kun 17 procent af japanerne går rundt med yen i lommer, punge og tegnebøger.

Måske lidt overraskende ligger amerikanerne ikke med helt i top. USA betragtes ellers som kreditkortets hjemland. Praksis viser imidlertid, at 42 procent af betalingerne på Donald Trumps hjemmebane foregår kontant.

At Sydeuropa ligger højt i brugen af kontanter, er til gengæld helt som forventet. Alle, der har rejst i f.eks. Spanien og Italien ved, at man ikke kommer langt ved kun at vifte med kreditkort.

Det samme gælder for eksempel også i vores sydlige naboer i Tyskland. Her foregår otte af ti betalinger med kontanter….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ville du overlade dit åsyn til Facebook?