Dyr iPhone med solceller

Her er dit sidste sugerør

Flere og flere hoteller og krydstogtskibe dropper éngangs service, kopper, glas, sugerør og vandflasker.  Det samme gør en del turistbyer som f.eks. Venedig eller populære badestrande, der er ved at drukne i de besøgendes plastik efterladenskaber.

Men hvad har man som alternativ, når man nu ikke kan undvære et sugerør til sin drink, sodavand eller kaffe?

Well – det nye FinalStraw kunne være en løsning. Hvad der ligner en bilnøgle, er i virkeligheden et sammenfoldeligt sugerør, som kan bruges igen og igen. Og som er nemt at bære rundt.

Man kan sagtens have sit private genbrugs sugerør med sig blandt sine nøgler. Det er fremstillet af gift-frit kunststof og kan uden problemer smides i opvaskemaskinen. Røret har tilmed bløde ender, så det er behageligt at bruge for både børn og voksne.

Hver eneste dag smider amerikanerne 500 millioner sugerør ur. Et globalt tal kender jeg ikke, men det må give adskillige millioner i døgnet.

Ifølge opfinderne kan et FinalStraw hindre 584 plastik sugerør fra at ende i naturen og i havene, hvor de kvæler fisk og skildpadder, der tygger dem i sig. Alene dét er jo et godt argument for at forudbestille et FinalStraw til sig selv.

FinalStraw gik på iværksætter portalen Kickstarter for at finde 30.000 støtter, der hver ville betale 20 USD – ca. 130 kroner – for et lidt bedre samvittighed og en sjov gadget at drikke af. De penge kom lynhurtigt hjem – faktisk i mangefold. FinalStraw har indtil videre hentet 10 millioner kroner i finansiering (1,6 millioner USD). For et sugerør….

https://www.youtube.com/watch?v=5BslNm9Yo5s

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dyr iPhone med solceller