Den elektroniske hud er på vej

Her er det trygt at leve – og det modsatte

Når man læser overskrifter i formiddags-aviserne hver dag, er det ikke ligefremt et indtryk af et fredeligt land, vi lever i. Uden kriminalitet og lutter borgere, der holder sig til regler og love.

Ikke desto mindre er Danmark verdens mest lovlydige land, viser en ny rapport fra World Justice Project. Her har man undersøgt den politiske og samfundsmæssige stabilitet i 113 lande.

Undervejs har forskerne vurderet hvert land på otte forskellige områder – korruption, åbenhed i den offentlige sektor, borgernes rettigheder, kriminalitet og sikkerhed, politiske begrænsninger, håndhævelse af love samt civil og kriminal lovgivning.

Korruption og kriminalitet er meget lav i Danmark. Det gælder også i de øvrigr nordiske lande, der følger lige efter danskerne, når det gælder om at være de mest lovlydige i verden.

Ifølge analysefirmaet Statista, der har lavet infografikken, er den lovmæssige situation blevet dårligere i 34 pct. af landene siden 2016. 20 pct. er blevet mere lovlydige, mens situationen er den samme i 36 pct.

Skandinavien er de højest placerede lande i verden – med Danmark som det mest lovlydige. Vesteuropa ligger generelt flot i statistikken, mens USA kommer helt nede på en global 19. plads.

Venezuela ligger til gengæld helt i bund og slås med Ægypten, Afghanistan og Cambodia om at være verdens mest lovløse land.

Det største dyk af alle lande har Filippinerne taget. Østaten er på et år faldet 19 pladser til en position som nummer 88 nu. De største fremskridt har lande som Sri Lanka, Kazakhstan og Burkina Faso oplevet, skriver World Justice Project….

Grafik: www.statista.com)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den elektroniske hud er på vej