Apple vil være nyheds-formidler

Her er Apples Netflix killer

Hvis jeg indledningsvis må have lov til at kritisere Apple. Aftenens kæmpeshow for Apples Netflix konkurrent viste nok engang, at Apple godt kunne trænge til en god tekstforfatter.

Den nye video streaming tjeneste hedder således kedelige Apple TV+, den nye app til magasin abonnementer News+. Sgu ikke særlig originalt. På dét punkt er konkurrenterne mere originale.

På alle andre punkter er det imponerende, hvad Apple stiller på benene. Man glemmer helt, at Apple er firmaet bag Macintosh, iPhone, iPad eller MacBook. Men det er nok også meningen.

Her er de eksterne tv- og filmhuse, der skal levere indhold til Channels under Apples nye TV+ konkurrent til Netflix.

Apple ser sin fremtid i indhold – content – og i services som f.eks. databaser i skyen. Hardware kommer til at betyde meget mindre. Mere æblemost end hele æbler.

For at sætte en stor tyk streg under sine nye ambitioner inviterede Apple boss Tim Cook film- og tv-berømtheder som Steven Spielberg, Jennifer Aniston, Reese Witherspoon eller Steven Carell med på scenen ved aftenens store premiere i Apples piktoreske hovedsæde.

Alle skal de levere shows til Apples nye Netflix konkurrent. Vel at mærke indhold, som man kun kan se hos Apple. Det er måden at få folk lokket til, selvom det er en dyr metode. I 2018 betalte Apple over to milliarder USD på at købe rettigheder til indhold på sit nye online tv.

News+ rummer bl.a. Channels, der samler indholdet fra bl.a. CBS, Cinemaxx, HBO, Comedy Central, Showtime og Starz. De er ikke eksklusive for Apple, men med et billigt fælles-abonnement giver det folk et godt argument for at blive i Apples økosystem.

https://www.youtube.com/watch?v=RrdbT4hpwBk

De argumenter bliver ikke svagere, når man ved, at Apple TV app’en er på vej til at andre smart-tv platforme end Apples egen – f.eks. Samsungs og Sonys. Alle de nye services kan styres fra denne centrale app, der samtidig får tilført en god portion kunstig intelligens.

Det er f.eks. nye funktioner som ”Up Next” og ”For You”, der skal kunne forudse, hvad brugeren gerne vil have stående øverst, næste gang han eller hun tænder Apple TV. Lad det være en bestemt episode fra en tv-serie eller en helt ny biograf film.

Apple har store ambitioner på vegne af TV+. Fra efteråret vil den kunne ses i over 100 lande verden over – uden forstyrrende reklamer. Det vil altså også sige Danmark. Brugerne kan se indeholder online, eller de kan downloade det til senere offline kigning.

Apple har endnu ikke afsløret, hvad det nye video streaming eventyr skal koste brugeren….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple vil være nyheds-formidler