Helt legalt at stoppe online reklamer

HAY med grøn, rød og gul lyd

De danske designere Mette og Rolf Hay er et stort hit på både hjemmebane og i udlandet, hvor de klare linier i Hay produkterne – det være sig tekstiler, møbler eller andre brugsting – tiltaler et stort publikum.

Nu forsøger HAY sig så i audio og Hi-Fi. Ligesom IKEA har HAY lavet en aftale med Sonos, der er en af verdens store i trådløse højttalere.

På Milan Design Week 2018, der kører lige nu, har HAY præsenteret Sonos One højttalere i et langt mere farverigt look, end vi er vant til at se. Normalt fås den lille trådløse boks i hvidt eller sort – og that’s it.

Til efteråret vil man kunne købe Sonos One i røde, gule og grønne kulører, der er taget direkte fra Hays palette af lette pastel farver. Højttalerne sælges i et begrænset antal som HAY Sonos One Limited Edition Collection.

Sonos følger dermed i hælene på bl.a. konkurrenterne fra Bang & Olufsen og Tivoli Audio, der begge har præsenteret produkter for nylig i sæsonens særlige farver:

”Farver er et af de vigtigste værktøjer i design processen. Vi ville ikke bare skabe en farveskala, der så smuk ud. Sonos’ højttalere fortjener at blive behandlet som møbler. De er stærke og uafhængige objekter, der klarer forskellige behov og fylder rum. Farverne skal passe perfekt til dem og fremhæve deres individuelle kvaliteter,” forklarer Mette Hay, der er kreativ direktør i det danske designfirma.

Sonos fans, der gerne vil have deres højttalere til at passe ind i stuens øvrige møblement, vil sikkert være begejstrede for de nye HAY bokse. Andre, mere teknisk mindede, vil måske frygte, at Sonos nu pludselig prioriterer smukke kulører frem for ny teknologi.

Sonos lovede f.eks. sidste år, at den lille One højttalere ville blive integreret med Googles Assistant og dermed vil få stemmestyring. Den opgradering er ikke dukket op endnu. Det samme gælder Apples AirPlay 2 på det danske marked.

Man kan godt forstå frygten, for Sonos har jo også slået stærkt på trommer for et andet design-samarbejde – nemlig med IKEA. Mere konkret, hvad det samarbejde skal gå ud på, har vi ikke fået at vide endnu. Så HAY kommer først med det design-mæssige fremskridt hos Sonos.

Men godt design koster ofte penge, og Hay udgaverne af Sonos One bliver derfor dyrere end de normale version i sort eller hvidt. Når de dansk-kulørte højttalere kommer på markedet til september, skal de koste 1.999 kroner stykket. De vil primært blive solgt via Sonos egne butikker og i HAY House på Strøget i København….

 

 

http://www.leifshows.dk/tivoli-i-sommer-humoer/

http://www.leifshows.dk/beoplay-inspireret-af-havet/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Helt legalt at stoppe online reklamer