IT er usikkert for topchefer

Haikara er smart med stil

Da de første smartwatches dukkede op på markedet for et par år siden, var der, som kunne forestille sig, at de blev en salgssucces. Men næppe nogen, der ville købe det klodsede ure som noget moderigtigt a la nye farver i shirts eller huller i cowboy bukserne.

Det har ændret sig noget siden da. Ikke så meget hos Apple. Men desto mere hos konkurrenterne, der har skabt smartwatches i både klassisk ur-design og i langt mere elegante fremtoninger.

Alligevel påstår Haikara, at de har markedets første mode-ur, der også er et smartwatch – eller omvendt.

Haikara er ikke kun verdens tyndeste smartwatch. Man kan også tune uret i udseende og farve, så det matcher resten af ens outfit. Haikara er stil og enkelthed.

Selvom nyheden kan stort set det samme som andre smartwatches, nedtoner Haikara alle de blinkende lamper, talrækker og notifikationer, der præger smart-ures displays.

Naturligvis kan man få alle funktioner kaldt frem, hvis man ønsker et. Men normalt vil Haikara kun vise de allervigtigste – hvilke vælger man selv.

Desuden kan man lade Haikara vibrere i forskellige rytmer for at indikere, at der er ankommet en email, en sms, et opkald på telefonen eller en alarm fra kalenderen.

Haikara kan betjenes med tryk på skærmen – som normalt – men man kan også kalde funktioner frem ved hjælp af håndbevægelser hen over uret – swipes.

De kan f.eks. bruges til at skifte urskivens design og farve på en brøkdel af et  sekund. Et hurtigt match er vel det korrekte ord.

 

En anden rigtig smart ting ved Haikara er, at uret ikke skal lades op i én uendelighed. En gang om ugen er nok. Et stort fremskridt for de ellers strømhungrende smartwatches.

Den runde skærm på Haikara er på 1,4 tommer og viser 400 gange 400 punkter. Der er Bluetooth og en app, som man lægger på sin iPhone eller Android mobil.

Haikara kan i øjeblikket forudbestilles via iværksætter portalen Indiegogo til priser fra 199 USD – det svarer til ca. 1.350  kroner. Man vælger mellem urkasser i fire forskellige farver og kan let udskifte matchende urremme i ægte læder….

 

.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IT er usikkert for topchefer