YouSee udvider sin streaming

Grillbøffer på to minutter

Grill er hyggeligt, men grill er også tidskrævende. Uanset om man bruger en grill med trækul, en elektrisk grill eller en grill med gas, er der altid god tid til et glas vin eller to, inden bøffer, pølser, kyllinger eller fisk har stegt færdig. Dertil kommer opvarmnings-tiden, inden grillen er klar.

Selvfølgelig skal man give sig den tid, det tager at lave god mad rigtigt. På den anden side kan man godt have travlt, utålmodige børn ved bordet eller skulle grille til så mange mennesker, at kokken skal stå i timevis ved flammerne.

Canadisk opfindsomhed og tyske ingeniører har i fællesskab udviklet Inferno, der må være en af verdens hurtigste have-griller. Den bruger infrarøde stråler til stegningen, og de er klar til action næsten øjeblikkeligt. Fra 0 til 800 grader Celsius på under ti sekunder.

Hvad det betyder i praksis? Well – en god tyk steak kan steges medium rate på mindre end et minut pr. side. Længere tager det heller ikke at grille fisk, burgers, koteletter, hummer, kyllinger, grøntsager eller desserter.

Udefra ligner Inferno fra Northfire en mikrobølge ovn med flere etager. Den fungerer perfekt på terrassen, eller man kan tage den med på camping eller picnic. Eneste forudsætning er, at man har propangas med på flaske.

Efter anvendelse kan alle dele af fra Inferno tages ud og enten rengøres i køkkenvasken, eller das ganze Molevitten lægges i opvaskemaskinen.

Grillen til de hurtige koster 500 USD eller ca. 3.200 kroner….

https://www.youtube.com/watch?v=uvhUNJoBlvo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

YouSee udvider sin streaming