El-løbehjulet får konkurrence

Google skal betale 10 mia kr i bøde

Inden længe vil ejere af Android enheder i Europa blive mødt med spørgsmålet ”hvilken browser vil du bruge”, når de tænder deres smartphone eller tablet.

Det er følgen af en bøde på 29 milliarder kroner (4,34 mia USD), som Google modtog fra EU sidste år. I går idømte den danske EU-kommissær Margrethe Vestager Google nok en bøde – denne gang på 10 milliarder kroner – for misbrug af sine monopol-lignende stilling i søgemaskine annoncer.

Google vil næppe tilbyde Vestager et job, når den danske EU-kommissærs kontrakt udløber næste år – og hun ikke bliver chef for hele EU, som mange håber. Danskeren har nemlig været meget mere effektiv end de fleste af sine kommissær kolleger og har været rigtig god til at skrabe milliarder ind til EU-kassen fra virksomheder, der overtræder konkurrence reglerne.

På den anden side ville det måske være en rigtig god idé for Google at hyre Margrethe Vestager, Ud fra det gamle princip om, at ”if you can’t beat them, join them”.

Margrethe Vestager ville være en holden kvinde, hvis hun fik provision af alle de penge, hun skraber ind til EU fra bøder til amerikanske higfh tech virksomheder. (Foto: EU Kommissionen)

Vestager kunne spare Google for en masse penge, hvis hun advarede Google i god tid om, at deres forretnings-modeller var i strid med de europæiske regler.

Vestager ville i så fald blive den danske kvindelige politiker nummer to, som Google ansatte. I forvejen er Malou Aamund adm. direktør for Google i Danmark. Hun har bl.a. en fortid som folketings-medlem for Ny Alliance.

Problemerne med browsere ringer sikkert bekendt hos en del læsere. For mange år siden rendte Microsoft ind i præcis samme vanskeligheder. Dengang blev Microsoft beskyldt for at tvinge Internet Explorer ned over sine Windows brugere.

Forud for den nye bøde fra EU i går nåede Google at meddele på sin blog, at Android brugere i Europa ikke kun vil få frit valg mellem browsere. De vil også kunne vælge online søgemaskine – selvom der hånden på hjertet ikke er meget alternativ til Google Search.

Her er de ti største bøder, som EU har udstedt til amerikanske high tech virksomheder. (Infografik: Statista.com)

I virkeligheden har Android altid givet sine brugere adgang til at vælge deres foretrukne apps til bestemte opgaver. Det har Google bare ikke reklameret særlig åbent for, så de færreste Android brugere er klar over det.

Nu lægger Google bare valget helt frem på skærmen, så brugerne ikke kan være i tvivl: Vil du bruge Google Chrome, Firefox, Opera eller Microsoft Edge til at surfe på nettet med den din Android mobil eller tablet?

Selvom Google og moderselskabet Alfabeth er meget velhavende, må deres ka. sse-mestre være ved at være trætte af at aflevere den ene milliard efter den anden i bøde til EU.

Af de ti største straffe, som EU har uddelt til amerikanske high-tech firmaer i de senere år, har Google fået de tre hårdeste. Bøderne har været på tilsammen næsten 40 milliarder kroner!

Fremover får Android brugere et tydeligt valg mellem forskellige browsere. (Foto: Patrick Tomasso / Unsplash)

Den nyeste bøde fra EU handler om Googles unfair beskyttelse af sin AdSense annonce platform mod konkurrenter. Det er ikke noget, som forbrugere mærker så tydeligt som et browser valg, men dommen er enorm vigtig for reklame branchen:

”I dag har Kommissionen idømt Google en bøde på 1,49 milliarder euro for ulovligt misbrug af sin dominerende position i markedet for reklamer til online søgninger. Google har cementeret sin dominans i annoncer ved internet søgninger og beskytter sig selv fra konkurrenters påvirkning ved at indføre begræsninger i kontrakter med eksterne websider,” skrev Margrethe Vestager i sit officielle statement.

På vegne af EU slår Vestager hårdt ned på de amerikanske giganter i it, mobiler og internet. Af flere grunde. Ud over overtrædelser af konkurrence-lovene har den danske toppolitiker også været efter amerikanerne, når det gælder skatte-tricks og manglende beskyttelse af privatlivets fred…

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

El-løbehjulet får konkurrence