Flere nye Apple tablets tæt på

Google laver ny Facebook rival

Knap har Google lukket og slukket for sit alt andet end succesrige Google+, før internet giganten står klar med et nyt socialt medie. Google vil ganske enkelt ikke acceptere, at Facebook skal løbe med hele rovet, når folk vil være sociale på internet.

I aftes løftede Google derfor sløret for ”Shoelace”, der skal være enkelt og let at betjene. Desuden har det nye sociale medie mindst én stor forskel til Facebook.

I Shoelace – på dans snørebånd – gælder det om at finde andre mennesker med samme interesser som en selv – og så møde vedkommende ”in person” ude i det virkelige liv. Hos Facebook og de fleste andre sociale medie foregår kontakt og møder kun online – altså i den virtuelle verden.

Google siger, at det nye sociale medie skal være lige så nemt at bruge som at binde sine snørebånd.

At lave events, arrangementer, møder osv er en af hjørnestenene på Facebook, så Mark Zuckerberg og co. vil uden tvivl betragte Googles nye idé som en konkurrent.

Også fordi Google har den nødvendige kapital i ryggen til at gøre ”Shoelace” til en succes. Det har Twitter, Snapchat, Pinterest ikke haft, så derfor er de aldrig blevet rigtig store og seriøse rivaler for Facebook.

Når man klikker ind på Shoelace, begynder man med at vælge fra en liste af interesser og emner, som man interesserer sig for. Hver dag vil Google så finde passende events i geografisk nærhed, som matcher i tema. I Shoelace kaldes det for “Loops”.

Selvfølgelig kan Shoelace brugere også skabe deres egne interesse grupper og arrangementer. Det nye sociale medie tilbyder forskellige værktøjer til at finde ligesindede online og f.eks. sørge i fællesskab for de praktiske ting ved et event.

Shoelace skal være meget mere enkelt og nemmere at betjene end Facebook med sine mange funktioner.

Ligesom Instagram fungerer Shoelace som en mobil app. Det sociale medie kan ikke bruges fra en Windows pc eller en Mac, sådan som Facebook, Twitter kan – og Googles tidligere ”+” kunne.

På den anden side har Google jo hele den enorme Android verden at sprede Shoelace ud til – og alene dér ligger et bruger-potentiale, som må kunne få Facebook ledelsen til at få sved i panden. Selvfølgelig fungerer Shoelace også lige fra begyndelsen på iPhone, iPad og iOS.

Belært af erfaringerne fra Google+ og ved at se på andre sociale medier gør Shoelace ekstra meget ved sikkerheden. Den er jo vigtig, når tanken er, at folk også skal mødes i virkeligheden. Forbrugerne skal have tillid til hinanden.

I Shoelace vil mange communities og Loops derfor kræve verificering og separate passwords. Shoelace vil også sikre, at folk kun bruger de grupper, som de selv vil. Andre kan ikke bare melde dem ind på kryds og tværs, sådan som det er tilfældet på f.eks. Facebook.

I sit layout kan Shoelace godt minde lidt om et kortspil. Har man tilmeldt sig et “Loop”, vises ligesindede og events på et landkort i nærheden.

Shoelace er skabt af Area 120, der er en gruppe under Google, der udvikler eksperimenterede projekter. Det nye sociale medie kører i øjeblikket kun i New York, men vil snart blive rullet ud til andre amerikanske storbyer og derefter globalt.

Lige nu kan man kun få adgang til Shoelace ved at anmode om en invitation fra Google her. Bliver man godkendt, vil Google sende et download link.

Den nuværende og tidlige version af Shoelace app’en kører på Android fra version 8.0 og Apple iOS 11 og højere….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flere nye Apple tablets tæt på