Nu kommer ”tænkepadder” i massevis

Godt, at man ikke er bulgarer

Her til morgen har vi for første gang i denne sæson oplevet temperaturer, der minder om en rigtig vinter. Ellers har vi kunnet nøjes med at se på tv, at amerikanere og englændere har sloges med sne, is og frost, der lukker veje og lufthavne.

2,7 pct. af danskerne frygter dog det værste. Så mange har nemlig ikke råd til at holde deres hjem hyggeligt og lunt hen over vinteren. Det viser de nyeste tal fra EU’s tal-ekvilibrister i Eurostat.

Danmark ligger dermed i den absolut luneste del af Europa. Faktisk er der kun fem lande, hvor færre har problemer med at finde penge til opvarmning af og varmt vand i deres hjem.

Så ser det helt anderledes ud i en række lande som Litauen, Grækenland, Cypern og Portugal, hvor op imod hver fjerde familie ikke har penge til at holde huset varmt.

Allerværst er det ifølge Eurostat i Bulgarien, hvor 39,2 pct. mangler finanserne til opvarmning. Det kan lyde slemt, men er faktisk en stor fremgang. For 10 år siden var 70 pct. af bulgarerne forsvarsløst udsat for kulde og frost, fordi de ikke havde råd til brændsel eller olie.

Også Polen har en lun historie at fortælle: I 2006 kunne 28,4 pct. af befolkningen ikke holde sig varme om vinteren. I dag er det kun 7,1 pct….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kommer ”tænkepadder” i massevis