Her er verdens rigeste DJs

God mobil for under 1.100 kr.

Står du og mangler en billig ekstra telefon, eller er børnene ved at være så store, at de skal have deres første egne smartphone, har Huawei lige præsenteret et godt bud.

Huaweis nye Y6 2018 giver ganske forbløffende meget til en pris, der ikke overstiger 1.000 kroner særligt meget. 1.099 kroner skal den nye mærkevarer mobil koste hos Elgiganten og Power.

For de penge får man en mobil med en 5,7 tommers skærm i 18:9 format. Opløsningen er kun almindelig HD i 1.440 gange 770 punkter. Ikke voldsomt når topklasse telefoner i dag har mindst Full HD eller sågar Quad HD, der har fire gange så mange billedpunkter. Men tænk på prisen.

Kameraerne er på 13 megapixel på ryggen og 5 MP til selfies. Det var topklasse for et par år siden, men fås i dag på en telefon, alle har råd til. Det viser den hurtige udvikling i elektronikken nu om dage. Selfie skyderen på Huawei Y6 2018 er desuden forsynet med et særligt ”Selfie Toning” lys der skal kunne sammenlignes med den bløde lyssætning i en professionel fotografs atelier.

Den nye Huawei Y6 2018 kan spille 78 pct. højere over sin indbyggede højttaler end sidste års model. Det maksimale lydtryk skal være 88 dB.

Huawei Y6 2018 er også forsynet med helt moderne features som ansigts-genkendelse af sin bruger, Batteriet er på 3.000 mAh og skal kunne holde en play-liste kørende i 57 timer på en opladning.

Den nye ”lille” Huawei kommer med Android 8.0 Oreo og Huaweis egen EMUI 8 Lite brugerflade. Telefonen fås i farverne sort, gylden og blå.

Y6 2016 er allerede anden gang i år, hvor Huawei provokerer konkurrenterne og glæder markedet med en smartphone til en meget lav pris.

For nogle måneder siden kom Huaweis således med P Smart telefonen, der leverer næsten topklasse ydelse til under 2.000 kroner….

Den nye Huawei kommer med en særlig “selfie toning” flash, der giver selvportrætter et mere blødt lys.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er verdens rigeste DJs