Så gode er kameraerne på OnePlus 6T

Gatwick havde ingen drone jægere

I de seneste par dage har udenlandske nyheds-medier flydt over med historier om, hvordan Londons store Gatwick lufthavn kunne lukkes i 33 timer af et par små droner, der fløj rundt inde over start- og landingsbaner.

I løbet af natten til lørdag er det omsider lykkes for britisk politi og militær at anholde to personer, der angiveligt har fjernstyret dronerne fra en placering tæt på lufthavnen.

Det mærkelige er, at de engelske myndigheder ikke har gjort sig større anstrengelser for at skyde de generende droner ned. De hævder, at det var af sikkerhedsgrunde. Ikke nærmere forklaring.

Droner kan være et herligt legetøj og en god hjælp for fotografer til at tage billeder og videoer, hvor det ellers ville være umuligt. I de forkerte hænder kan droner imidlertid være et livsfarligt våben.

Meget kunne dog tyde på, at briterne kun havde rådighed over konventionelle våben – først og fremmest langtrækkende geværer.

Gatwick har formentlig ikke decideret anti-drone-udstyr. I denne artikel kan I læse meget mere om de ofte eksotiske metoder, som skal tages i brug for at fange og uskadeliggøre irriterende droner omkring lufthavne.

Flere detaljer om de utrolige to en halv dag, hvor den store lufthavn nær London har holdt lukket det meste af tiden, kan I læse på Leifshows’ søster portal Trends & Travel.

Englands næststørste lufthavn Gatwick ved London har i de seneste par dage vist, at den er forsvarsløs over for droner.

Dronerne er blevet set over 50 gange over Gatwick. Alene fredag blev 240.000 rejsende berørt af dronerne, fordi deres fly var enten forsinket, aflyst eller flyttet til en anden London lufthavn.

De britiske myndigheder  har under hele forløbet afvist, at der var tale om et terror angreb. De går snarere ud fra, at det er grove drengestreger eller voksne, der vil hævne sig eller måske skabe panik i gaden.

Men Gatwick episoden er det måske hidtil stærkeste eksempel på, hvor lidt der skal til for at lamme en storbys trafikale infrastruktur. Et flyvende legetøj, som mange giver deres børn i julegave, er nok.

I Holland og Frankrig eksperimenterer man med at lade ørne indfange og uskadeliggøre generende droner.

Selvfølgelig er droner forbudt i og omkring lufthavne. Sammenstød med et passagerfly smadrer ikke kun dronen, men udgør også en stor risiko for de flere hundrede mennesker ombord i airlineren.

De to værste scenarier er, hvis dronen ender inde i cockpittet og kvæster piloterne ved et sammenstød. Den anden er, hvis dronen bliver suget ind i jetmotoren, og dens lithium batterier springer i luften.

Velvidende, at det flyvende legetøj også kunne være et våben i hænderne på en terrorist, har USA bl.a. prøvekørt de såkaldte Anti-UAV Defense Systems i en række lufthavne.

Eksempel på et anti-UAV system, som anvendes i en række amerikanske lufthavne.

Dette system skanner løbende luftrummet over flyvepladsen ved hjælp af elektronisk radar. Den er så følsom, at den kan opdage flyvende objekter på størrelse med en fodbold.

Hvis systemet føler fare, affyrer det en fire watts stråle, der skal kunne jamme radiosignalerne mellem dronen og sin fører på jorden. Når de to mister kontakten, styrter dronen som regel ned.

Samme teknologi anvender det relativt nystartede firma Droneshield – se indledningsfoto til artiklen. DroneShield tilbyder  i dag tilbyder en række håndholdte anti-drone-geværer. De australske myndigheder har købt et antal af disse DroneGuns og havde dem angiveligt i brug i sommers ved sports-turneringen Commonwealth Games.

Alene fredag var 240.000 flyrejsende berørt af Gatwick lufthavnens lukning. Som andre internationale lufthavne har Gatwick særlig travlt her i dagene lige før jul.

Verdens største fabrikant af droner – kinesiske DJI – er begyndt at indbygge særlig GPS software i sine mest avancerede quadcopters, som skal forhindre dem i at flyve ind i forbudte luftområder omkring f.eks. lufthavne, regerings-bygninger osv.

DJI blev nærmest tvunget til at gøre det. En af firmaets droner styrtede nemlig ned på græsplænen foran Det Hvide Hus i Washington. Det var USA’s sikkerheds-ministerium bestemt ikke glad for.

Ved samme lejlighed strammede USA sine regler for brugen af droner hos private. USA’s luftfarts myndigheder FAA indførte således en database, hvor alle amatør brugere skulle registrere sig og deres flyvende objekter.

Amerikanske DroneShield bygger flere modeller af sin DroneGun.. Alle udsender en koncentreret radiostråle, der skal jamme kommunikationen mellem dronen og sin fører nede på jorden.

Her på Leifshows har jeg ved flere lejligheder beskrevet mere eksotiske løsninger på generende droner. Lad mig gentage nogle af dem.

Michigan Tech universitetet I USA har f.eks. udviklet et net, der bliver skudt af fra en minikanon, man har monteret på skulderen. Nettet sidder i en patron og folder sig ud, når det er oppe i luften. Her skal det indfange dronen, som var det en fugl.

Michigan Tech har sågar udviklet en anti-drone-drone. Den kan flyve med samme patron med net i, som den affyrer, når den kommer på skudhold af den ”fjendtlige” drone. Er den fanget, kan begge droner hentes ned på jorden uden skader.

På anti-drone-geværerne fra DroneShield kan skytten indstille sin affyrede radiostråle til flere frekvenser, som droner normalt bliver fjernstyret via,

Endnu mere vildt er et projekt, som både det hollandske politi og det franske militær pusler med. Begge bruger rigtigt levende ørne til at indfange droner i luften og tvinge dem ned. Ørnene er åbenbart effektive som drone-jægere, for tv-klip og videoer med eksempler på jagten har floreret på nettet i det par år.

Det store problem med anti-drone systemer er imidlertid, at ingen af dem har fået fat i markedet. I hvert fald har kun meget få lufthavne købt dem, hvilket de seneste par dages panik i Gatwick Airport demonstrerer i al sin tydelighed. Englands næststørste lufthavn var forsvarsløs over for indtrængende droner.

Læs meget mere om Gatwicks drone problemer på min Trends & Travel rejseblog her….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så gode er kameraerne på OnePlus 6T