De værste og de bedste på YouTube

Garmin til søens folk

Når nu fitness fanatikerne har en hel stribe smartwatches at vælge imellem, er det vel kun ret og rimeligt, at søens folk får deres.nyhe

Garmin Quatix 5 Marine hedder det – og modsat de fleste andre smart-ure, kan Garmins nyhed klare både saltvand og et dyk ned til 100 meters dybde.

Man kan undre sig lidt over, at normale smartwatches er så udprægede landkrabber. Trods alt er 71 pct. af jordens overflade dækket af vand – og der er millioner af sejlere, sømænd m/k, svømmere, fiskere, roere, surfere osv, som sikker godt kunne ønske sig et søstærkt smart-ur.

Garmin kan derfor sagtens have entret en meget lukrativ målgruppe med sit nye Quatix 5 Marine. Nyheden koster mindst 5.000 kroner og kan købes i Danmark meget snart.

Quatix uret er kompatibelt med Garmins autopiloter til både, søkort-plottere, digitale rute markører, ekkolod, radarer og udstyr til sejlsport og race.

Uret har selv indbygget GPS navigation, så det kan vise kurs og placering. Desuden kan man på uret se f.eks. bådens hastighed og vandets dybde.

 

Quatix kommer med Wi-Fi og Bluetooth, så det kan arbejde trådløst sammen med en smartphone – vise emails og sms, advare om kalender aftaler eller styre musikken.

Da søfolk skal være i mindst lige så god form som landkrabberne, kan Garmin Quatix 5 opføre sig helt som et almindeligt smart-ur og måle f.eks. puls, temperatur, antal løbede eller vandrede skridt, kalorie forbrænding osv.

Og måske bedst af alt: Modsat normale smartwatches kører Garmin meget længe på en batteri opladning. Hele to uger faktisk.

Quatix 5 fås i blåt med gummi armbånd eller i rustfrit stål. Prisen begynder ved 4.999 kroner og slutter ved Sapphire udgaven til 6.999 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De værste og de bedste på YouTube