Schweiz har syv – Danmark to storbanker

”Gammel” iPhone X får comeback

Egentlig blev produktionen af iPhone X stoppet, da Apple lancerede afløserne Xs og Xr i september, men grundet særlige omstændigheder vender den ”gamle” bestseller nu tilbage på hylderne.

Til manges overraskelse blev den godt ét år gamle iPhone X en stor sællert for Apple. Faktisk var X’eren den mest solgte smartphone model i verden i første halvår 2018.

Spørgsmålet er, om den ikke også kan holde den førsteplads, når opgørelsen for hele året bliver lavet efter nytår. Salget af dens afløsere er nemlig ikke gået helt så godt, som Apple havde håbet.

Også i Danmark lå iPhone X på et par teleselskabers Top-10 så sent som i oktober, fordi de stadig havde mange af den populære smartphone på lager. Kigger man på Apples danske hjemmeside, er X’eren dog forsvundet fra model-oversigten for længst.

Apple vil give sin “gamle” iPhone X et comeback. Den var verdens mest solgte smartphone model i første halvdel af 2018.

Det bliver spændende at se, om iPhone X også dukker op igen i Danmark. Apple har nemlig ikke afsløret endnu, på hvilke markeder den populære smartphone skal gøre et hurtigt comeback.

Danmark står dog nok ikke forrest. Modsat mange andre lande går salget af iPhone Xs nemlig forrygende i Danmark, hvor de nye dyre telefoner topper teleselskabernes salgslister. iPhone Xr kom først på markedet i oktober. Derfor ser vi først om en uge – når november tallene er klar – hvor vilde danskerne er med den billigste model i iPhone 2018.

Apple har angivelig to grunde til at genoplive iPhone X. Den vigtigste er, at den gamle bestseller skal booste salget af iPhones i december måned. På grund af julen er det årets vigtigste salgsmåned. Black Friday udsalg deltager Apple nemlig ikke i.

Den anden årsag er, at Apple er bundet af en kontrakt hos sin ærkerival Samsung, der samtidig fremstiller OLED skærme til iPhones.

Den “billige” iPhone Xr er kommet senere til salg end sine søskende. Derfor kendes salgstallene endnu ikke.

 

Uanset hvor mange iPhones der bliver solgt, skal Apple købe et bestemt antal OLED paneler fra sine underleverandører. For at møde den kvote bliver iPhone X hentet ind som assistance.

Den nye iPhone Xr har et LCD display i stedet for OLED for at holde prisen nede. Den har derfor ingen indflydelse på Apples beslutning om at gen-oplive den et år ældre iPhone X.

Et og andet kunne dog tyde på, at forud-bestillingerne på Xr heller ikke går helt efter forventningerne. Apple har nemlig sat prisen ned på den nye model på det store japanske marked.

Det er ellers meget sjældent, at Apple dumper priserne for at stimulere salget af en iPhone model. Det er sket før i enkelte lande, men vist nok aldrig på verdensplan.

De nye iPhone Xs telefoner sælger fint i Danmark, der er et udpræget Apple land. Ude i verden går det bare ikke så godt med afsætningen.

 

Naturligt nok raser Apples under-leverandører over de nye toner fra Cupertino. De ved godt, at Apple er en vanskelig kunde, som tit justerer de bestilte styktal på komponenter, efter at produktionen er gået i gang. Som oftest i Kina.

Men denne gang skriver sædvanligvis vel-informede medier i Asien og USA, at Apple har skåret bestillingerne af iPhone Xs og Xs Max ned med hele 30 pct.

Det betyder i praksis, at Apples underleverandører – den største hedder Foxconn – bliver nødt til at fyre folk. Derudover vil årets overskud fra både Foxconn og andre store underleverandører som f.eks. Japan Display og AMS.

Sidstnævnte bygger dele til Apples avancerede Face ID ansigts-genkendelse på iPhone. AMS har således måttet melde ud, at årets overskud formentlig bliver 100 millioner USD mindre end forventet.

En anden indikation på et svigtende iPhone salg er, at Apple fremover ikke længere vil oplyse sine detaljerede salgstal længere. Normalt har Apple ellers i forbindelse med sin regnskabstal hver kvartal fortalt, hvor mange iPhones, Macs og iPads, firmaet har solgt i de seneste tre måneder….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Schweiz har syv – Danmark to storbanker