Smart-ur for de blinde

”Fun” er vigtigere end venner og familie

Da sociale medier som Facebook, Twitter eller Google+ dukkede op for godt ti år siden, var det med intentionen om, at de skulle hjælpe med at holde kontakt med familie og venner.

Det har også i mange år været det officielle hoved-argument for at bruge Facebook og co, selvom deres indhold efterhånden har ændret sig til noget helt andet.

At der er sket et skred i formålet med sociale medier, ses måske allertydeligst hos de unge – hos teenagerne i den såkaldte Generation Z.

For den er morskab og tidsfordriv det vigtigste. Næsten halvdel af de 16- til 20-årige bruger sociale medier for at få tiden til at gå, viser en ny analyse fra Global Web Index.

Venner, networking og udveksling af billeder kommer først længere nede på listen over, hvad de unge bruger Facebook, Instagram, Snapchat eller Twitter til.

På dét punkt adskiller teenagerne sig nok meget fra de ældre brugere af sociale medier. De læser ganske vist ofte nyheder og reklamer, men prioriterer kontakten til venner, familie og kolleger højt. Desuden bruger de i stigende grad sociale medier til dating.

Ifølge analytikerne fra Global Web Index er teenagernes store interesse for at se (sjovt) indhold og møde nye mennesker forklaringen på, at online services som Reddit eller Twitch har så stor en succes i aldersgruppen. De to platforme opererer i grænseområdet mellem personlige interesser, nyhedsformidling og sociale medier.

Den nye undersøgelse fra Global Web Index bygger på online interviews af over 10.000 unge mellem 16 og 20 år i en række lande….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart-ur for de blinde