Plantronics hovedtelefon til økonomi pris

Fra smartphone til tablet ved et trylleslag

Har I nogensinde ønsket, at jeres smartphone havde en meget større skærm – f.eks. når I bruger mobilen til at skrive på eller læse dokumenter?

Men omvendt vil I ikke have en større telefon, for den kan ikke ligge i lommen. Eller hoppe op på en tablet, fordi den igen er for stor?

Svaret på jeres bønner kunne være den nye Superscreen, der gør jeres smartphone skærm fire gange større. Ideelt til at se videoer og film, surfe på internet eller læse lange tekster.

Superscreen er en slags ”dum” tablet – en 10,1 tommers skærm, som man kan forbinde trådløst til sin smartphone, uden krav om Wi-Fi, Bluetooth eller apps, der hele tiden skal opgraderes. Heller ingen synkronisering via skyen, ingen ekstra mobil abonnement.

I stedet bruger Superscreen sin egen trådløse og lynhurtige teknologi til at sende signaler mellem smartphone og skærm. Teknologien passer både til iPhone og Android – så i princippet kan næsten alle ejere af moderne mobiltelefoner få glæde af den ekstra ”storskærm”.

Superscreen vil vise alt, hvad der står på jeres smartphone skærm. Oven i købet i den nye fornemme Quad HD grafik med 2.560 gange 1.600 punkter.

 

Skærmen indeholder sin egen fire-kerne processor, 4 GB RAM, to højttalere, to kameraer, 16 GB lager og eget 6.000 mAh.

I princippet er Superscreen derfor lige så meget en tablet som en ekstra skærm. Blot med den store forskel, at den ikke er bundet af et styresystem – og derfor fungerer med både Apple og Android telefoner.

Superscreens processor og RAM gør det samtidig muligt, at skærmen også kan bruges til at betjene den smartphone, den er forbundet med. Klik og swipe med fingrene som på jeres mobil, surf, scroll, tast emails eller Facebook beskeder. Næsten alt er muligt.

At der er kunder og behov for en ny gadget som Superscreens Portable Touch Screen Display bevises af, at det tog mindre end syv timer for opfinderne at nå det mål for finansiering, man havde lagt ud på iværksætter portalen Kickstarter.

I skrivende stund er projektet overtegnet 12 gange, og Superscreen har stadig 27 dage at skrabe ekstra penge og bestillinger ind.

I kan også forudbestille et eksemplar af Superscreen til priser fra bare 99 USD eller ca. 700 kroner. Man kan vælge mellem en skærm i sort eller hvid, og fragt er inkluderet til Danmark….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Plantronics hovedtelefon til økonomi pris