Der bliver solgt mange flere smartphones end foto kameraer i dag. Det er sandt. Også at folk bruger deres mobil oftere til at tage billede end selvstændigt foto apparat.
Men at en af verdens falmede fotogiganter nu ville kaste sig vildt og inderligt ud i at producere Android smartphones, var der nok ikke så mange, som kunne forudse.
Kodak har forsøgt sig før med en smartphone, men den fik en forkølet modtagelse af markedet. Den nye Ektra mobil skal ændre denne kedelige skæbne.
Virkemidlerne skal være usædvanligt godt kameraer for en smartphone i den højere mellemklasse.
Nok ikke uklogt af Kodak, der trods alt har en stor fortid i foto branchen og i folks foto albums at kigge tilbage på.
Mange – især mere voksne læsere – vil nok huske tilbage på de utallige små gule og sorte pakker med film, som de har købt gennem årene. Sandsynligvis har de også ejet et Kodak Instamatic kamera.
Anyway – tilbage til den nye Kodak Ektra smartphone, der kommer på gaden i hvert fald i England i god tid før juleaften. Prisen bliver 449 GBP eller ca. 3.800 kroner.
Hovedkameraet på ryggen af Kodak Ektra bliver på hele 21 megapixel – med ekstra hurtigt auto fokus, f/2.0 lysfølsomhed, optisk billed stabilisator og dobbelt flash.
Selfie skyderen på fronten lyder også imponerende. 13 megapixel billed sensor, fase korrektion og auto fokus ser man ikke hver dag på smartphones.
Den nærmest professionelle foto fokusering ses også af, at man kan styre Ektra mobil telefonen helt manuelt med hensyn til ISO, hvid balance, eksponering, lukker hastighed, blænde og brændvidde. Ligesom på et bedre spejlrefleks kamera.
Amatører hjælpes på vej med en masse automatiske foto programmer, der f.eks. hedder Portrait, Panorama, Landscape, Sport, Macro, Night Time, Film/video eller Smart Auto.
Tilmed indeholder Kodaks nye smartphone en app til udprintning i høj kvalitbet og en særlig Super 8 Video Recorder. Mon det betyder, at man kan optage video i dårlig smalfilm kvalitet?
Rent fysisk er Kodak Ektra en forholdsvis handy mobil. Nyheden er nemlig ”kun” forsynet med en 5 tomme skærm i Full HD kvalitet – 1.920 x 1.080 punkter.
Her kunne man nu nok have forventet et både større og bedre display, når fokus nu er så stærkt rettet mod billeder og video.
Hjernen i Kodak Ektra er i øvrigt en stærk MediaTek Helio X20 processor på 2,3 GHz. Den har hele 10 kerner og assisteres af 3 GB RAM. Styresystemet er Android 6.0.
Som standard leveres Kodak nyheden med et 3.000 mAh batteri, USB Type C hurtig oplader og 32 GB lager, der kan udvides via MicroSD kort….