En tablet i rent sort/hvid

Foldemobil må vente hos OnePlus

Det kinesiske mobil-mærke OnePlus, der har mange tilhængere i Danmark, har hidtil holdt sig til telefoner plus lidt tilbehør til dem som f.eks. øretelefoner.

Det kunne dog se ud, som om OnePlus vil følge en række andre kinesiske elektronik producenter og udvide sit repertoire. Simpelthen, fordi det er for risikabelt at satse på en enkelt produkt kategori. Sæt, man fik fiasko med årets mobil model. Det ville være en katastrofe for regnskabet.

Kinesiske medier er enige om, at det næste fra OnePlus bliver smarte tv. Et spring, som bl.a. Kinas næststørste mobilfabrikant, Xiaomi, har haft stor succes med.

OnePlus’ tv ambitioner går langt videre end blot at fremstille nok en stor flad-skærm, som mærket måske kan sælge billigere end markedets giganter i tv.

Hvis rygterne fra Kina holder vand, får vi også en OnePlus 7 Pro variant om en måned. Med bedre skærm , mere hukommelse og bedre kameraer end standard modellen.

Næhh – OnePlus vil ganske enkelt præsentere det næste store spring fremad i brugen af hjemmets fjernsyn. Den næste generation tv kan betjene sig selv.

”I de seneste 20 år er der ikke sket nogen fundamental ændring i tv. Vi bruger stadig trådløse fjernbetjeninger. Hvorfor ikke give tv et ordentlig skud kunstig intelligens, så de kan tænke lidt selv. I fremtiden skal tv være en service, der viser ejeren, hvad han har brug for, når han har tid og lyst,” forklarer Liu Zuohu. Han er topchef for OnePlus.

Liu Zuohu afslører også, at OnePlus overvejer at gå ind i auto-branchen, hvis de kommende års udvikling tillader det – og elbiler bliver rigtigt udbredte overalt.

Vi vil ikke få en elbil med OnePlus logoet på – sådan som bl.a. Xiaomi og Apple har puslet med. Snarere vil OnePlus arbejde tæt sammen med flere autofabrikanter om at udvikle digitale platforme, der udnytter mulighederne i ”tingenes internet” og fremtidens 5G netværk.

Meget karakteristisk skal OnePlus 7 få et selfie kamera, der popper op som trold af æske i toppen af telefonen. Til gengæld bliver skærmen helt fri for indhak og “notches”.

Og apropos 5G. Så har OnePlus en ny smartphone klar, som kan arbejde med de nye lynhurtige mobilnet. Den vil blive officielt lancerettirsdag den 14. maj, når OnePlus også præsenterer sin 7. generation af smartphones.

Normalt kommer OnePlus kun med én telefon ad gangen, som så kan fås i forskellige konfigurationer med varierende RAM og lager-størrelser. I år kunne det dog se ud, som om OnePlus 7 vises i hele tre versioner.

Ud over den ”almindelige” OnePlus 7 vil det være en Pro udgave samt 5G varianten. Sidstnævnte kommer dog næppe til Danmark lige med det første. Der er ingen grund til at sælge 5G telefoner, når vi ikke har et 5G net at lade dem køre i. Og dem har vi tidligst i 2020 – måske snarere i 2021.

OnePlus 7 ventes at komme i maj med en Snapdragon 855 processor, 8 GB RAM, 256 GB lager, en skærm på 6,67 tommer og tre kameraer på ryggen, der indeholder billedsensorer på 48, 16 og 8 megapixel. Selfie kameraet sidder i en pop-up skuffe i toppen af telefonen.

Som de fleste andre smartphone fabrikanter pusler også OnePlus med en klap-telefon. Den bøjelige skærm er imidlertid alt for dyr lige nu til, at OnePlus gider kaste sig ud i en klap-konkurrence med Huawei eller Samsung

Pro modellen skal have en endnu større og buet Super Optic skærm. RAM og lager vil være større, og kameraerne formentlig endnu bedre.

I hvert fald har OnePlus bestilt et stort antal plakater trykt, hvor sloganet lyder ”Go Beyond Speed”. Til sammenligning hed sloganet for OnePlus 6 ”The Speed You Need” og for den nuværende 6T ”Unlock The Speed”. Så der må være endnu mere fart over den kommende OnePlus 7.

Endelig holder OnePlus selvfølgelig et åbent øje med, hvad der sker inden for de i øjeblikket meget trendy folde-mobiler.

Adskillige af OnePlus’ konkurrenter har vist eksempler på klap-telefonerne, men indtil videre er det kun Samsung, som rent faktisk har en til salg på markedet. I Danmark skal Samsung Galaxy Fold koste den nette sum af 15.900 kroner.

Begge OnePlus’ søster selskaber Vivo og OPPO har vist tidlige prototyper af foldbare telefoner.

“Vi klapper hesten og venter, indtil prisen på fleksible displays, der kan bøjes og foldes, falder ned i et fornuftigt niveau. Lige nu er de tilbudt skærme på markedet alt for dyre, og de kan ikke bygges i tilstrækkelige antal for at være interessante for os,” siger Liu Zuohu.

Den slags udtalelser plejer sjældent at holde mere end et år ad gangen. Flere store display fabrikanter lover således, at prisen falder til en brøkdel af i dag, inden der er gået to år.

Apple bruger i øvrigt samme argument som OnePlus. Derfor får vi næppe en folde-iPhone før i 2021. Til den tid sikkert også en OnePlus 9, der kan klappes sammen….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En tablet i rent sort/hvid