En router der virkeligt beskytter

Første smartwatch i moduler

TAG Heuer var vel nok den første af de store schweiziske urfabrikanter, der så lyset i de nye smartwatches – eller i det mindste overgav sig til de moderne tider.

TAG Heuers Connected ur fra efteråret 2015 har derfor etableret sig som det bedst sælgende smartwatch i den dyre ende. Altså betydeligt højere i prislag end Apple Watch.

Samtidig var TAG Heuer det første klassisk designede kvalitets armbåndsur, der fik elektroniske funktioner fra smart-ure og derfor kan kommunikere trådløst med smartphones om notationer, emails, alarmer osv.

TAG Heuer ser nu ud til at følge succes’en op med et ekstra smartwatch, der bliver lige så banebrydende i Android verdenen, som det første Connected var det for den schweiziske ur industri.

Det nye Tag Heuer ur skal hedde Connected Modular, fordi det er meget mere fleksibelt, end smartwatches normalt er i det daglige.

Man skal således kunne ændre på TAG Heuer nyhedens funktioner via små moduler. Et af dem indeholder et klassisk automatisk urværk, så man kan vælge mellem Androids digitale display eller en klassisk urskive med rigtige visere.

Fleksibiliteten viser sig også i urremmene. Modsat de fleste andre smart-ure kan man på TAG Heuer Connected Modular bruge mange forskellige remme af forskellige fabrikater.

TAG Heuer Connected Modular kører med det nye Android Wear 2.0 styresystem, der tilbyder flere ekstra funktioner og mulighed for at udveksle informationer via Bluetooth med både iPhone og Android telefoner.

Prisen på det nye ur er ikke offentliggjort endnu, men det nuværende Connected koster 10.000 kroner eller mere. TAG Heuers nyhed har verdens premiere den 14. marts….

(((Billederne til denne artikel er af det nuværende TAG Heuer Connected)))

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En router der virkeligt beskytter