Smart ekstra batteri til Apple

Første rigtige konkurrent til Apples ur?

Apple har siddet alt for længe og for suverænt på smartwatch tronen. Apple Watch kunne godt trænge til en seriøs udfordrer. De udmærkede smart-ure, som alt fra Samsung og Huawei til TAG Heyer og en række modemærker i Fossil gruppen, har ikke været reelle konkurrenter til Apple.

Titel-udfordreren kunne meget vel være dukket op nu, mener en række internationale fagmedier. Det er Fitbits nye versa-ur, der reklameres op som ”den folkelige udgave af Apple Watch”.

Ikke noget dårligt slogan, når Apple har det med at blive en smule elitær i sin fremtoning og sit image. Men er det nye Fitbit Versa virkelig så opsigtsvækkende.

Fitbit Versa minder i design om Apple Watch. Versa er blot langt smallere, lettere og billigere.

Først og fremmest er der Fitbit selv. For halvandet år siden var Fitbit suverænt markedets største og mest kendte i motions-ure og fitness-armbånd. Det var lige, indtil kineserne bragede ind på stadion med langt billigere varianter, der kunne det samme som Fitbits. Med Xiaomi som den stærkeste rival.

Fitbit besluttede sig derfor til at satse mere på dyrere smartwatches end på armbåndene. Man købte så Pebble, der længe var den eneste rigtige konkurrent til Apple Watch på det amerikanske marked. Indeni det nye Fitbit Versa ur sidder nu et hjerte fra Pebble.

Versa er Fitbits forsøg nummer to på at finde fodfæste i smartwatch verdenen, og det er langt bedre end første udspil fra sidste år. Prisen på lige under 200 USD gør samtidig nyheden meget interessant. Det vil formentlig svare til godt 1.500 kroner på det danske marked.

Dyrker man forskellige slags sport, vil man formentlig elske det nye Fitbit Versa.

Som man kunne forvente, er Versa egentlig mere et motionsur, der har er blevet voksen og alsidig – end et smartwatch, som har fået et par fitness funktioner ekstra. Ikke at der er noget galt i det. Men det fortæller en del om, hvad man kan forvente, når man tager nyheden på sin underarm.

Det betyder, at man har puls- og temperatur-måling samt registrering af skridt, løb, cykling og svømning. Så Versa er derfor vandtæt. Man kan desuden tjekke sin hjerterytme ganske grundigt. Det eneste, som umiddelbart mangler, er indbygget GPS. Nu er man nødt til at have en smartphone på sig for at tjekke, hvor man befinder sig rent geografisk.

På smartwatch-siden kan Fitbit Versa bl.a. vise notifikationer om opkald, sms, email og kalender fra en iPhone eller Android mobil. Versa er kompatibel med begge platforme, men kan dog ikke køre deres apps direkte på uret. Fitbit bruger sit eget private styresystem.

Men man kan f.eks. sagtens synkronisere musikken fra sin mobil og lægge et antal af sine favoritnumre i urets egen hukommelse. Har man en trådløs betalings-metode, der bruger NFC, kan Fitbit Versa (i princippet) også klare udgifterne til et par cappuchino’er osv. Fitbit har sit eget Pay system, som jeg dog ikke er sikker på fungerer med danske banker.

Designmæssigt lægger Fitbit sig ikke uventet opad Apple. Det vil sige, at Versa uret er firkantet – eller cirkelrundt som klassiske armbåndsure. Fitbit nyheden er udført i anodiseret aluminium, og den er både slankere og meget lettere end et Apple Watch.

Skærmen er større end på normale motions-ure, og Fitbit er god til at udnytte den ekstra plads. Det kan være til at vise hele trænings-øvelser i videoklip med rimelig god lyd i øretelefonerne.

Smart er også, at man kan fortælle sin Versa, om man er en mand eller kvinde. Så vil uret automatisk tilpasse de apps, målinger og øvelser, det viser. F.eks. vil kvinder få tilbudt en app, der holder styr på deres menstruations-cyklus.

Den lille skærm i Versa uret er skarp og lysstærk nok til at vise video – f.eks. trænings-programmer til sport og fitness.

Hvad der måske er mest imponerende – ud over den lave pris – er, at Fitbit Versa skal kunne køre i fire dage på en batteri opladning. Til sammenligning skal Apple Watch lades op hver dag, hvis man bruger det flittigt.

Og apropos Apple Watch – Fitbit kopierer også Apples idé med at tilbyde et pænt udvalg af urremme i forskellige farver og materialer. Selve uret fås i sort, rosa gylden eller sølv – også velkendte æble-kulører.

LCD farveskærmen er på 1,34 tommer og med temmelig høj kontrast og lysstyrke. Hukommelsen er på 4 GB, hvoraf man kan bruge de 2,5 GB frit til billeder, musik, måle-data, tekster osv.

Fitbit vil gerne være et Apple Watch til masse-markedet. En stor ambition, som vi vil se, om bliver opfyldt, når Versa uret kommer på markedet i april….

Ligesom Apple tilbyder Fitbit et stort udvalg af urremme i forskellige farver og materialer.

Fitbit har sit eget Pay system, der accepteres af mange banker verden over. Om der er danske er danske med, vides ikke på nuværende tidspunkt.

Den primære målgruppe for Fitbit Versa vil være folk, der dyrker motion – eller i det mindste vil have det til se ud, som om de gør det.

Fitbit Versa uret kan bl.a. måle brugerens søvnrytme.

Man kan også få klassiske armbånd i metal til Fitbit Versa.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart ekstra batteri til Apple