Blackberry is back

Fodbold VM sælger nye tv

VM i fodbold er i gang, og mange danskere sidder klistret foran skærmen i seks-syv timer hver dag for ikke at gå glip af de tre kampe, som i øjeblikket sendes fra Rusland.

Hver gang der er en stor global sports-begivenhed på fjerneren, betyder det en øget lyst til at købe nye farve-tv. De kan ikke blive store nok, og i forbindelse med fodbold-VM er 65 tommers skærme åbenbart det store hit.

Danmarks i øjeblikket mest populære farve-tv er dog lidt mindre. Det er LG’s OLED skærm på 55 tommer, viser en oversigt, som den store pris-sammenlignings-tjeneste Pricerunner.dk netop har offentliggjort.

Pricerunner.dk har målt på, hvilke tv-modeller danskerne har søgt mest på her op til fodbold-VM. Det giver en god indikation af, hvilke fjernsyn der er de mest populære lige nu.

Ifølge Pricerunner er antallet af søgninger på nye tv vokset støt i de seneste 30 dage, før årets store sports-arrangement blev indledt i fredags. Og heldigvis med en sejr til Danmark og Peru. Tynd sejr og meget heldig, men efter kampen tæller kun resultatet.

Det er en udvikling, som man nikker genkendende til hos landets to af landets største forhandlere af tv-apparater.

Hos Elgiganten har man oplevet en fordobling i efterspørgslen efter især de store 65 tommer tv-skærme. Også hos konkurrenten Power har der været en kraftig vækst i tv af samme størrelse.

Her er Pricerunners Top-10 over de mest eftertragtede farve-tv lige i øjeblikket:

  1. LG OLED 55C7V
  2. Sony Bravia KD-55A1B
  3. Samsung QE65Q7F
  4. Sony Bravia KD-55XE9005BU
  5. LG OLED55B7V
  6. Philips 55POS9002
  7. Samsung QE55Q7F
  8. Sony Bravia KD-65XE9005B
  9. Sony Bravia KD-55XE8505B
  10. LG 55UJ630V

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blackberry is back