Smykke til dem, der vil være anonyme

Flere flygter fra iPhone

Generelt betragtes Apples kunder som nogle af de mest sikre og stabile, man kan tænke sig. Den myte er dog ved at blive punkteret, viser en ny analyse fra Apples egen hjemmebane USA.

Apples store styrker er normalt to ting:

Dels er det lykkedes gennem mange år at holde både iPhones og MacBooks mere trendy hos publikum end deres konkurrenter fra Android og Windows lejren.

Dels låser Apple sine brugere ind i sit eget lukkede ”øko-system”, hvor kunderne langt hen ad vejen er tvunget til at købe apps, programmer og services fra Apple selv.

Apples svagheder er igen det lukkede ”samfund” – og måske endnu vigtigere – de konstant høje priser. I de senere år hører Apple langt oftere end før spørgsmålet, om produkterne giver valuta nok for pengene.

Af de iPhone brugere, som skiftede telefon sidste efterår, valgte en tredjedel at se bort fra Apples dengang helt nye iPhone Xs, Xs Max og Xr,

Noget kunne tyde på, at negativ-siden vinder frem i øjeblikket. En undersøgelse fra BankMyCell viser i hvert fald, at antallet af iPhone brugere, der vil købe samme mærke mobil næste gang, er faldet med 15,2 pct. i forhold til 2018.

18 pct. af iPhone brugerne er således skiftet til Samsung siden marts sidste år. Samtidig er den overordnede loyalitet over for Apples telefoner faldet fra 92 pct. i 2017 til i dag kun 73 pct. Det er det laveste niveau siden 2011.

BankMyCell fortæller også, at kun to af tre iPhone brugere (66,4 pct) blev hos Apple, da de nye iPhone Xr og Xs telefoner kom på markedet i oktober og november sidste år. Den mindst populære af de nye modeller var iPhone Xs.

Blandt dem, der droppede iPhone til fordel for et andet mærke i den periode, hoppede 13,8 pct. til Samsung, 8,2 pct. til LG og 2,5 pct. til Motorola.

BankMyCell er specialist i såkaldte trade-ins og hjælper folk med at vide, hvad deres gamle telefon er værd i bytte for en ny mobil.

På denne grafik ses tydeligt, at iPhone brugernes loyalitet er på retur. (Infografik: Statista.com)

Tallene i analysen bygger på firmaets egne erfaringer og kan derfor ikke kan derfor ikke tages som et sikkert bevis på, at iPhone brugere sådan mere generelt er ved at svigte Apple. Omvendt viser analysen en trend, som mange i mobiltelefon branchen har ventet længe.

På et eller andet tidspunkt må Apple have spændt buen for hårdt med sine dyre produkter, så selv glade kunder skifter over til noget billigere.

BankMyCell peger også på en anden mulig årsag til iPhone-brugernes faldende loyalitet: De synes ikke, at Apple er så innovativ som i gamle dage. Konkurrenter fra Android-lejren som f.eks. Huawei, OnePlus og Samsung bygger mere spændende telefoner nu om dage.

Analysens tal er fra USA, hvor Apple står meget stærkt. Det gør iPhone også i Danmark, og derfor kunne det være interessant at se, om trenden er den samme i vores lille land.

Jeg kender ikke til direkte sammenlignelige undersøgelser fra Danmark – og dog: Når store analysefirmaer som IDC fortæller, at iPhone har mistet betydelige markedsandele hos danskerne, må der være noget om snakken. Lige nu sidder Apple på ”kun” 40 pct. af markedet i Danmark. For et par år siden var over halvdelen af de nye mobiltelefoner, vi købte, en iPhone….

Er Apples ellers utroligt loyale iPhone brugere ved at finde ud af, at der findes andre mobiltelefoner ude i verden? (Foto: Paul Hanaoka / Unsplash)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smykke til dem, der vil være anonyme