iPhone 8 koster måske 10.000 kroner

Fin idé til litterære iPhone fans

Jeg tør slet ikke gætte på, hvor mange iPhone covers der er til salg ”out there”, men det er helt sikkert rigtigt mange. I alle mulige farver, materialer og prislag.

Det nyeste BookBook cover fra Twelve South er lidt anderledes end flertallet:

For det første ligner det en gammel bog, man gemmer sin iPhone 7 i.

For det andet fungerer ”bogen” som en praktisk tegnebog med god plads til kreditkort, ID-kort osv.

Og for det tredje kan coveret med et enkelt håndgreb eller to forvandles til en iPhone stander, der holder telefonen i rette vinkel, når man skal se videoer eller deltage i en video chat a la Skype eller Apple Facetime.

Det bedste er dog det ydre, synes jeg. BookBooks nyhed ligner virkelig morfars gamle indbundne notesbog eller litterær klassiker i mini format, som man netop har hentet ned fra hylden i et antikvariat.

Indenbords har coveret god plads til et antal kreditkort, kørekort, pengesedler osv – ligesom en rigtig tegnebog.

En ekstra lomme på ydersiden er fin at have til et enkelt kort, man bruger hele tiden – Rejsekort, Dankort, ID-kort eller visitkort.

Vil I gerne se lidt intellektuelle ud, må BookBook Vintage iPhone7 Wallet Case være det helt rigtige. Det koster 60 USD eller ca. 420 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone 8 koster måske 10.000 kroner