Når rovfugle fanger droner

Fejr Hanens År med din mobil

Gennem årene har jeg set mange specielle – for ikke at sige særprægede – covers blive solgt til Apples iPhones.

Der er jo så mange iPhones i Danmark og så få farver at vælge imellem, at det kan være svært at adskille dem fra hinanden. Medmindre man identificerer dem fra hinanden ved hjælp af ikoner på skærmen eller de mere personlige covers, man har pakket dem ind i.

I Kina foregår det helt lidt vildere i øjeblikket. Især hos de kinesere, der har tjent gode penge og gerne vil vise det til resten af verden. De køber store limousiner, dyre tasker, kostbare vine – og altså smartphone covers, man ikke ser mage andre steder.

Tag nu f.eks. disse finske Legend iPhone 7 covers, der er fremstillet i anledning af, at vi nu lever i hanens år – ifølge den kinesiske mytologi. Det har vi gjort siden den 28. januar, hvor det kinesiske nytår blev fejret.

Formentlig skal man også være kineser og traditionelt tænkende for at kunne lide de nye iPhone covers fra Legend. De er nemlig en hyldest til gammel kinesisk kultur.

Coverne er udført i 24 karat guld med en flot hane i midten – omgivet af kinesiske symboler. I hanens næb ser man otte lykkebringende talismanner. Tallet otte har en særlig betydning i kinesisk kultur. Det bringer held, rigdom og succes.

De finske guldsmede fra Legend har forstærket tre af iPhone coverets hjørner med platin og dekoreret dem med ornamenter i guld af Fu, Lu og Shu. De tre symboler repræsenterer en kinesisk guddom for social status, velstand og et langt liv.

Legend har også introduceret en helt særlig udgave af sine covers til rige kinesiske kunder. Det er naturligvis også af guld, men er pyntet med et billede af den kinesiske drage i stedet for hanen. Dragens øjne er lavet af røde diamanter og lyser mystisk.

Finnerne sælger kun komplette løsninger. Det vil sige, at man kan en iPhone 7 eller iPhone 7 Plus med det kostbare cover på. Det erstatter Apples originale indpakning af telefonen.

Luksus udgaverne af iPhones med 256 GB lager kommer i flotte læder æsker og med øretelefoner belagt med 24 karat guld.

Priserne begynder ved 3.390 euro – eller ca. 25.600 kroner. De kinesisk prægede iPhones kan enten købes på Legends hjemmeside eller i det finske mærkes butik i Hong Kong.

新年好 (xinnian hao) godt nytår på kinesisk..

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når rovfugle fanger droner