Lad dit tv tage magten over pc og mobil

Farvel til Essential Phone

Selvom det nogen gange kunne se ud, som om alle smartphone fabrikanter bare skovler penge ind, er virkeligheden en nogen anden. Det er nemlig svært at tjene penge i den hårde konkurrence, medmindre man hedder Apple eller Huawei.

Selv den største af alle, Samsung, har haft svært ved at lave overskud på sine mobiltelefoner, mens andre velkendte navne som Sony eller HTC arbejder med direkte underskud.

Nu ser det så ud til, at det er slut med Essentials meget hypede smartphone PH1. De sidste eksemplarer blev solgt i julehandelen, og der vil ikke blive produceret flere.

I efteråret 2017 var der ingen grænser for Essentials fortræffeligheder. Siden er telefonens image kølet noget ned.

Essential er et af de eksempler, hvor anmelderne er vilde med produktet, men forbrugerne slet ikke gider købe det.

Da mobilen kom på markedet for halvandet år siden med en af Android styresystemets stiftere, Andy Rubin, som primus motor, var der ingen grænser for begejstringen i de amerikanske medier.

Her var for første gang en Android smartphone, der kunne udkonkurrere Apples iPhones – hed det sig. En telefon, der gjorde alt rigtigt, hvad andre Android fabrikanter har gjort forkert.

Essential Phone nåede aldrig for alvor uden for USA’s grænser. Måske godt nok for os danskere og europæere, for så skal vi ikke ærgre os over, at telefonen ikke længere kan købes. Medmindre da, at man går på brugtmarkedet online.

Essential var først på markedet med et 360 graders video kamera, som man kunne sætte i toppen af sin mobiltelefon.

I oktober fyrede Essential 30 pct. af sit personale, og inden da meddelte det lille amerikanske firma med 120 ansatte, at der ikke ville komme en Essential 2 telefon.

I amerikanske fagmedier har Essential udsendt et statement, der siger, at ”vi er udsolgt af telefonen og vil ikke fremstille flere. Vi arbejder nu hårdt på vores næste mobile produkt. Desuden fortsætter vi med at sælge tilbehør til PH1, udsende software opdateringer og yde support til de kunder, der har en Essential telefon.”

Hvis man kan tage Essentials meddelelse bogstaveligt, lukker virksomheden ikke lige her og nu. Men hvad ligger der mon i udtrykket ”vores næste mobile produkt”, når det ikke er en smartphone.

Måske vi bliver klogere i løbet af 2019….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad dit tv tage magten over pc og mobil