Super-tv er her nu, men hvad med udsendelserne?

Falster 2 kommer fra Skagen

Navnet lyder meget hjemligt. Både fornavn og efter navn – Skagen Falster 2. De færreste vil dog nok forbinde de to geografiske steder i Danmark med et af verdens mest elegante nye smartwatches.

Forklaring følger: Skagen var oprindeligt et dansk urmærke, som var kendetegnet for deres minimalistiske nordiske design. Siden 2012 har Skagen Designs været en del af den store amerikanske urfabrikant Fossil, der bl.a. også markedsføre smartwatches for Armani, Adidas,

De oprindelige danske ejere Charlotte og Henrik Jorst er fulgt med, og det samme er designeren Frederik Thrane. De bor nu i Texas – meget langt fra København eller Nordjylland. Men Jorst’erne morer sig stadig med at opkalde deres nye ur-kreationer efter danske byer og landsdele.

Hvis man ikke ønsker er stort og dominerende smartwatch, kan det dansk designede Falster 2 fra Skagen være det helt rigtige.

Det nye Falster 2 er formentlig det smukkeste ur med Googles Wear OS som styresystem – det tidligere Android Wear. Well – lad os også bare tage Apple Watch med. Det er ganske vist det bedst sælgende smart-ur, men ved gud også et af de grimmeste.

Problemet med første version af Falster uret var, at det var kønt og elegant, men ikke indeholder nogen funktioner og features, som et gennemsnitligt Android ur også kunne diske op med. Det er heldigvis anderledes med Falster 2.

Uret har f.eks. fået en præcis hjerte-rytme måler, GPS til at finde rundt i geografien – og NFC til at udføre trådløse betalinger. Derudover er Falster 2 kompatibel med både iPhone og Android telefoner, hvilket også kan hjælpe med til udbredelsen. Jeg kunne nemlig godt forestille mig, at den typiske Falster 2 køber havde en iPhone og en MacBook.

Skagen Falster 2 kan tåle lidt vand uden at drukne. Fabrikanten kalder det for “swim proof.”

Falster 2 er slankere end forgængeren – urets krone noget mindre. Det får nyheden til at se endnu mere elegant ud, selvom skærmen er den samme som før – på 1,19 tommer. Falster 2 skal kunne tåle en svømmetur – ikke dykning.

På det meget praktiske plan skal Falster 2 have fået et større udvalg af urremme, der oven i købet skal være nemme at skifte. Uret skal jo gerne passe til tøjet og ikke omvendt. Til gengæld kører Falster 2 med den efterhånden aldrende Snapdragon 2100 processor, der får en afløser inden længe.

På det amerikanske marked skal Skagen Falster 2 koste 275 USD med urremme af silikone eller læder. Hvis man vil have en urrem af metal, stiger prisen til 295 USD. Det svarer til ca. 1.800 og   1.900 kroner. De officielle udsalgspriser i Danmark er endnu ikke offentliggjort, men urene kommer til salg fra den 12. september….

Ligesom på andre Wear OS ure kan man skifte urskiven digitalt på Falster 2.

SKG2478469

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Super-tv er her nu, men hvad med udsendelserne?