ElliQ er pensionistens lille kloge hjælper

Facebook vil stoppe falske nyheder i Tyskland

For nogle uger siden introducerede Facebook en række tiltag på det amerikanske marked, som skulle bekæmpe det stigende problem med falske nyheder i verdens største sociale medie.

Nu kommer Facebooks såkaldte ”fake filtre” også til Europa – med Tyskland som første marked. Det sker efter pres fra den tyske regering, der er bange for, at hackere og politiske ekstremister vil forsøge at påvirke udfaldet af det tyske parlaments valg senere i år ved hjælp af målrettet falsk propaganda.

Tyskerne er selvfølgelig bange for at gen-opleve de skandaler om falske historier klædt som seriøse nyheder, der prægede det amerikanske præsidentvalg for nylig.

facebook i tyskland 4

Her blev Rusland beskyldt for at sprede snavs via sociale medier som Facebook og Twitter for at skade Hillary Clintons valgkamp – og samtidig begunstige Donald Trumps kandidatur.

Tyskerne regner ikke nødvendigvis med, at Putins it-eksperter også vil blande sig i de tyske valg i år. Ud over valg af nyt parlament og kansler har landet også flere delstatsvalg.

Tyskerne er snarere bange for, at erfaringerne fra Rusland kan danne skole og være inspiration for alle mulige andre mennesker, der synes, det er sjovt at sprede falske nyheder.

facebook i tyskland 2

Sådan kan Facebooks brugere anmelde nyheder, de mener er falske.

Tyskland er Europas største land, og politikerne syd for grænsen har længe været kritiske over for sociale mediers magt. Derfor føler Facebook sig presset til at vise action nu.

Først og fremmest gør Facebooks ”fake filtre” det nemmere for brugerne at anmelde indlæg, som de mener er falske og kompromiterende.

I samarbejde med tyske eksperter fra non-profit organisationen Collectiv vil Facebook lynhurtigt vurdere og fakta-tjekke anmeldt indlæg.

facebook i tyskland 3

Mistænkte nyheder bliver udstyret med en tydelig advarsel.

Hvis der er mistanke om bevidst spredning af løgne, vil de pågældende indlæg blive markeret med tydelige advarsler.

Facebook vil ikke gå så langt som at slette mistænkelige indlæg med det samme. Det ville være en overtrædelse af reglerne for ytringsfrihed.

I stedet vil Facebook lade det være op til hver enkelt bruger at læse de pågældende indlæg. Men advaret bliver brugerne i hvert fald.

Desuden vil de pågældende indlæg blive nedgraderet af Facebook og ikke optræde øverst i brugernes ”nyhedsstrøm.”

Facebook meddeler samtidig, at man overvejer at indføre ”fake filtrene” i andre lande i Europa. Ikke i hvilke markeder og hvornår….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ElliQ er pensionistens lille kloge hjælper