Beats Studio3 har Apples W1 chip

Facebook strammer reklame regler

I de senere måneder har vi set masser af historier om, at reklamer på Facebook kan have været brugt af Rusland til at påvirke amerikanske vælgere under sidste års præsidentvalg i USA,

I den forbindelse har mange opfordret verdens største sociale medie til at gøre noget, der kan forhindre, at noget tilsvarende kan ske igen. Både i USA og i forbindelse med valg i andre lande.

Nu ser Facebook ud til at tage action. Ikke kun ved at sige en masse pæne ord, men ved at ansætte 1.000 nye medarbejdere. De skal ikke lave andet end kontrollere Facebook reklamer, så de overholder det sociale medies regler for indhold.

De 1.000 nye ansatte følger i hælene på 3.000 andre, som Facebook er i gang med at hyre til at kontrollere og fjerne videoer, der viser mord, selvmord og andre voldelige optrin, der kan chokere Facebooks brugere.

I går meddelte Facebook så, at man vil skærpe sine regler yderligere for at ”forhindre reklamer og videoer, der ”viser mere subtile udtryk for vold.” Hvad der mere præcist er ment med det, ville Facebook dog ikke oplyse.

For nylig indrømmede Facebook, at man havde opdaget en annonce kampagne, der sandsynligvis havde været kørt og betalt af russere. Over 100.000 USD var blevet brugt på reklamer med indhold, som var politisk splittende. Kampagnen havde kørt over to år og sluttede i maj. Den var blevet – ifølge Facebook – set af 10 millioner amerikanere.

Størstedelen af kampagnen reklamerede for 470 ”uautoriserede” Facebook konti og sider. Annoncerne spredte – ifølge Facebook – forvirrende og misvisende indhold om følsomme debat emner som indvandrere og racer.

Facebook har siden forklaret, at man ikke har kunnet finde links i de pågældende reklamer til præsident-kampagner. 75 pct. af indholdet var landsdækkende – ikke specielt målrettet indbyggere i USA’s såkaldte ”swing starter”, der ofte er afgørende ved præsidentvalg.

Efter at de angiveligt russisk finansierede reklamer var blevet opdaget, steg presset på Facebook om at forhindre, at lignende kampagner kan ske igen.

Ansættelsen af 1.000 nye medarbejdere hen over det kommende år er ét af Facebooks svar på det politiske pres. De mange mennesker skal udelukkende fungere som censorer for fremtidige Facebook reklamer.

Derudver vil Facebook investere flere ressourcer i ny software, der kan finde, alarmere om og automatisk lukke denne type annoncer, før de bliver offentliggjort i det sociale medie.

Med over fem millioner betalende annoncører i USA og mange flere globalt set er det en meget stor opgave, det sociale medie nu har påtaget sig:

”At vurdere reklamer er meget mere end at kontrollere indholdet i hver enkelt reklame. Det er også at undersøge, i hvilken sammenhæng de blev købt, og hvilken målgruppe de er tiltænkt. Vi ændrer nu vores interne procedurer, så vi kan holde bedre øje med disse signaler. Fremover skal annoncører meget klart dokumentere, hvilket firma, person eller organisation de kommer fra,” forklarer Facebook….

russisk

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beats Studio3 har Apples W1 chip