Apple på vej med hybride taster

Facebook og de svære informationer

Skandalen omkring Facebook og det britiske konsulentfirma Cambridge Analytica ser ud til at eskalere næsten dag for dag.

I begyndelsen hed det sig, at de politisk aktive analytikere havde fået fat i personlige informationer fra 50 millioner Facebook brugere. Alle i USA, fordi det var amerikanerne, som Cambridge Analytics var interesseret i. Firmaet arbejdede jo dengang – i 2014 og 2015 – for Donald Trump i de indledende faser af hans præsident valgkamp.

Nu er det så kommet frem, at Cambridge Analytica formentlig har hentet informationer om 87 millioner Facebook brugere. 20 pct. af dem i andre lande end USA – heraf de 41.000 i Danmark.Det er under 1,4 pct. af de ca. tre millioner danskere, som er medlem af Facebook – og det er ikke sikkert, at informationerne overhovedet er (mis)brugt til noget som helst.

Det bør jo nok understreges igen, at de ramte Facebook brugere langt hen ad vejen selv har været skyld i, at deres personlige informationer blev smuglet ud fra verdens største sociale medie.

De havde ikke skærpet deres personlige sikkerheds-indstillinger, som alle har adgang til i Facebook. De brugte standard opsætningen, der ikke begrænser udlevering af informationer til andre overhovedet.

(Infografik: https://www.statista.com/ )

Desuden havde de downloadet – og faktisk betalt – for en app fra Cambridge Analytica. Her havde de tilmed accepteret med klik, at app’en måtte hente informationer fra Facebook.

Principielt set kan ti-tusinder af andre kommercielle apps gøre det samme. Primært alle de apps og spil, der bruger ens Facebook medlemskab som døråbner.

Dette skal dog ikke betragtes som en forsvarstale for Facebook. Mark Zuckerberg og co har været alt for naive og pengegridske i deres forretningspolitik.

Ifølge Zuckerberg havde man regnet med, at ”det var de menneskers ansvar, som man udleverede Facebook værktøjer til.” Er topcheferne i verdens største sociale medie slet ikke kommet på den tanke, at de mennesker kunne være ude på at misbruge værktøjerne?

Zuckerberg indrømmer også, at ”Facebook skulle have gjort mere for at kontrollere firmaer som Cambridge Analytica. En tilsvarende udnyttelse vil ikke kunne finde sted i dag.”

Facebook har haft travlt med at omskrive sin datapolitik.

I går fulgte så nok en undskyldning fra Facebook bossen: ”Vi har ikke gjort nok for at beskytte vores brugere. Vi tager det fulde ansvar for det skete.”

Samtidig indrømmede han, at Facebook ikke vil være ude at sin krise om en uge eller måned. Det kan tage flere år, før Facebook (muligvis) er ved fuld styrke igen.

Men tilbage til de 87 millioner, der nu er tallet for Facebook profiler, som har været komprimiteret af Cambridge Analytica. Medmindre tallet da ikke er endnu højere. Denne slags snebolde har det med at blive større og større.

Hvad der er uhyggelig i denne sammenhæng er, at Facebook tilsyneladende ikke ved præcist, hvilke data der er blevet delt – og hvor mange mennesker der er berørt. Normalt har man ellers det indtryk, at Facebook ved alt, hvad vi gør – og så gør de alligevel ikke. Eller…

Som det ser ud lige nu, er data fra 70,6 millioner amerikanske Facebook brugere gået videre til Cambridge Analytica. Andre lande med over en million ramte FB brugere er Filippinerne, Indonesien og Storbritannien….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple på vej med hybride taster