Facebook lytter ikke med

En af årsagerne til, at Facebook er blevet så populær med over 2,1 milliarder brugere verden over – heraf de tre millioner i Danmark – er, fordi den er gratis at bruge.

Det ligger vel også i selve ideen med sociale medier og netværk. Når de er sociale, skal de være åbne for alle.

Flere af Facebooks konkurrenter har dog indført en form for abonnement. Først og fremmest Linkedin, hvor man får adgang til flere features og funktioner, hvis man betaler for dem.

På samme måde har Spotify forsøgt at tjene penge. Alle kan lytte med gratis, hvis de accepterer at høre reklamer mellem melodierne. Hvis man vil slippe for annoncerne, kan man tegne et abonnement – hvilket over 60 millioner musikglade mennesker har gjort.

Facebook har selvfølgelig gået med samme tanker, men nok holdt ideen nede, fordi brugerne ikke sådan rigtigt har protesteret mod de mange reklamer på verdens største sociale medie.

I forbindelse med Facebooks krise og Mark Zuckerbergs stående skoleret for de gamle mænd i den amerikanske kongres er det dog kommet frem, at Facebook måske er tættere på en to-deling, end vi gik og anede.

Zuckerberg garanterede nemlig ved høringen i den amerikanske senat, at ”der altid vil være en gratis version af Facebook”. Underforstået, at der også kunne være en Premium udgave med flere funktioner – og formentlig uden eller i det mindste færre reklamer. Måske sågar et Facebook, hvor informationer om brugerne ikke bliver indsamlet som i dag.

Dusør for at afsløre datamisbrug
I mellemtiden har Facebook udlovet en dusør på op til 40.000 USD til FB-brugere, der rapporterer om misbrug af personlige data via apps – sådan som Cambridge Analytica har gjort. Facebook har i de senere dage bandlyst yderligere mindst to analysefirmaer, men hvor stort problemet er i virkeligheden, ved ing

Facebook vil give en dusør på mellem 500 og 40.000 USD for informationer om misbrug via apps, der opsamler og videresender data til eksterne parter. Det kunne være til politiske formål, men så sandelig også til kommercielle virksomheder og organisationer.

Facebook har sammensat et særligt team af eksperter, der vil vurdere hver enkelt anmeldelse. Viser den sig at være sand, vil ikke kun anmelderen blive lidt rigere. App-ejeren vil straks blive udelukket, afkrævet at opsamlede data slettes – og i mange tilfælde vil de også blive sagsøgt og politi-anmeldt.

Dusører er i øvrigt ret så udbredte hos tech-firmaer og internet giganter. Både Google og Facebook betaler hvert år hundrede-tusinder af dollars til hackere og almindelige online brugere, der afslører svagheder og huller i deres it-systemer. Facebooks dusør for datamisbrug er dog den første af sin art.

Facebook lytter ikke med på mobilen
Facebook har også fået travlt med at præcisere mange ting, som det sociale medie ikke har dementeret voldsomt, selvom de bygger på misforståelser og myter. Det har været helt åbenlyst, når man lyttede til de amerikanske politikeres spørgsmål – og mange mediers dækning af begivenheden.

For eksempel er det en myte, at Facebook skulle bruge mobiltelefoners mikrofoner til at aflytte brugerne. På basis af disse medhør skulle Facebook kunne skræddersy reklamer endnu mere ud fra de interesser, som smartphone brugerne giver udtryk for i sine telefon samtaler.

Selvom Facebook sikkert kunne, lytter Facebook ikke med i dag eller har gjort. Det eneste tidspunkt, hvor Facebook optager lyd er, når brugerne indspiller videoer og deler dem over det sociale medie. En stumfilm er bare ikke så interessant som en video med lyd.

Facebook sælger ikke personlige informationer
Det ser også ud til at være en myte, at Facebook sælger informationer om hver enkelt af sine brugere til tredjepart som f.eks. annoncører og analysefirmaer. Det gør Facebook ikke. De store indtægter kommer fra reklamer, som Facebook kan skræddersy efter brugerens alder, køn, geografiske placering, interesser osv.

Men sælge informationer – det gør helt andre, som medierne ikke har haft fokus på. Nemlig for eksempel medierne selv:

Når I går ind på en online avis eller en anden populær webside, vil I typisk blive mødt med et ”cookie” bånd i toppen eller bunden af skærmen. Bid så mærke i, hvad der står. Ofte, at ”cookies bliver brugt til at skræddersy indhold til brugerens interesser” – ok. Mere vigtig er næste sætning: ”Oplysningerne kan blive delt med tredjepart.”

Med andre ord gør mange medier, der i øjeblikket kritiserer Facebook voldsomt, lige præcist dét, de fejlagtigt beskylder Facebook for!

Set i bakspejlet har Facebook i hvert fald gjort to store fejl:

Den ene er, at man ikke har været særlig ivrig med at fortælle, hvordan brugerne kunne beskytte sig sikkerhedsmæssigt. Ok – informationerne er der, men de ligger godt gemt – og kun de færreste Facebook brugere bruger dem. Havde de gjort det, ville Cambridge Analytica skandalen næppe være blevet så stor som nu.

Den anden fejl er, at Facebook tillader, at apps udefra kan bruge Facebook brugernes navne og kodeord som ”døråbner”. Det er især populært i forbindelse med spil, adgang til online kasinoer osv, så folk ikke skal huske flere forskellige passwords, men kan nøjes med det, de kender – nemlig Facebooks.

Det er præcis det, som skandale-ramte Cambridge Analytica har udnyttet. Brugerne lod sig nemlig lokke til at downloade en app, som de accepterede fik adgang til deres personlige informationer. Og via deres profil også adgang til alle deres venner, der selvfølgelig heller ikke havde sat grænser for deres data.

Endelig skal nævnes, at Facebook her til aften har strammet sine regler for virksomheder, der anvender Facebook værktøjer, API’er og SDK software kits….