Huawei den store vinder i Europa

Facebook hyrer fodbold stjerne

Facebook gør en heftig indsats for at sprede sine aktiviteter. Virtual Reality briller er bare ét eksempel. En stemmestyret højttaler a la Amazon og Google noget andet.

Men Facebook vil altså også gerne blive en online tv-station, som man tager seriøst. I konkurrence med Twitter køber Facebook f.eks. rettigheder til sports-begivenheder i USA.

Nu kunne det se ud, som om Mark Zuckerberg og co har scoret det helt store kup. Facebook har nemlig hyret verdens mest kendte fodboldspiller Christiano Ronaldo til at deltage i en ny tv-serie om fodbold, der henvender sig til teenage drenge og piger.

Facebook forsøger at skabe sig en mini Netflix platform med sin Watch app.

Tv-serien skrives af kendte amerikanske manuskript specialister og skal handle om et pige-fodbold-hold i en forstad til New York. Pigerne vil opleve raceproblemer, sociale udfordringer, teenage kærlighed, familie stridigheder og naturligvis op- og nedture på fodboldbanen.

Hvilken rolle Ronaldo skal spille i serien, er ikke beskrevet i detaljer endnu. Men mon ikke han skal vise, at man kan opnå stor succes og rigdom, hvis man bare knokler hårdt nok for sin sport. Desuden er Ronaldo jo en flot fyr med en utrolig atletisk figur, som mange teenage piger nok vil savle over.

Ronaldo har efterhånden meget travlt udenfor fodboldbanen, hvor han er en af de højest betalte spillere nogensinde. Nogle hævder, at han scorer over en milliard kroner om året.

Ronaldo reklamerer bl.a. for danske JBS underbukser og for øretelefoner fra Monster – se foto.

Den portugisiske stjerne fungerer desuden som fotomodel, entreprenør og filantrop. Dertil kommer godt-betalte sponsorships som f.eks. danske CR7 underbukser fra JBS, Monster hovedtelefoner, Sixpad trænings udstyr eller smartphones fra ZTE.

Ronaldo showet produceres af det lille amerikanske tv-selskab Wiip, der tidligere har solgt Queen America shows med filmstjernen Catherine Zeta-Jones i hovedrollen til Facebook.

Facebook Watch tv-platformen er endnu ikke rullet ud i Europa, men her i verden kender alle jo Ronaldo. Måske han vil være bedre til at reklamere for ”soccer” i USA.

Facebook Watch byder i øjeblikket mest på sports udsendelser, livestreams fra e-sport konkurrencer, tv-dramaer, comedy shows og dramaer….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huawei den store vinder i Europa