iPhone 11 salget går bedre end ventet

Facebook bevæger sig ind på tv

Selvom Facebook endnu ikke sælger sine video-relaterede hardware produkter på det danske marked, kan det jo være interessant at vide, hvad verdens største sociale medie pusler med, når det ikke er dating, salg af skræddersyede reklamer eller integration af Facebook, Instagram, Messenger og WhatsApp i samme grundlæggende platform.

På det amerikanske marked har Facebook efterhånden i et par år solgt små skærme, der fungerer fortrinligt til video-telefon, chat med billed på og til at tjekke sine sociale medier. Portal skærmene indeholder både kamera og mikrofoner og fungerer i øvrigt også med Amazons Alexa stemmestyring.

Mens Facebooks Portal skærme kan stilles op rundt omkring i huset, hvor man plejer at have telefoner – f.eks. på køkkenbordet, på terrassen eller i soveværelset, ser Mark Zuckerberg og company’s næste påfund at sigte mod dagligstuen.

Her ses Facebooks Portal TV boks foran to andre nyheder – mindre Portal skærme til video chat.

Det er nemlig en slags tv-boks i mini-format, der meget oplagt hedder Portal TV – og det vigtigste budskab: Nyheden forvandler husets største skærm – tv’et på 40, 55, 65 eller 75 tommer – til et enormt display, som man kan bruge til video chat på Facebook Messenger eller WhatsApp.

Portal TV kan også bruges til streaming af tv, men kun fra Amazon Prime – ikke fra f.eks. Netflix, YouSee eller tv-stationernes egne tjenester.

Til gengæld kan Portal TV bruges til Augmented Reality (AR) spil og senere formentlig også til mere avancerede AR formål som f.eks. virtuelle prøvning af nyt tøj eller en ny frisure. Det kan man allerede i dag få apps til mobiltelefon og tablet, men ikke til den store tv-skærm.

Den lille Portal TV enhed sættes enten oven på fladskærms-tv’et eller direkte under. Den indeholder mikrofoner, video kamera og højttaler, men kan også bruges sammen med en større Bluetooth højttaler. TV-boksen kan desuden styres med brugerens stemme via Amazons Alexa assistent.

Facebook sælger allerede Portal skærme, der er perfekte til video chat. Det næste kunne være en tv-boks med streaming og Augmented Reality. (Foto: Facebook)

Portal TV vil i første omgang komme til salg i USA og Canada, men vil også blive markedsført i England, Frankrig, Italien, Spanien, Australien og New Zealand, Danmark er ikke nævnt.

Belært af flere skandaler med nedbrud i data.sikkerheden har Facebook sørget for, at brugerne af Portal TV kan føle sig trygge med at have enheden i deres stue eller soveværelse.  Brugerne kan koble mikrofon og kamera helt fra. Desuden lagres lyd og billeder ikke på Facebooks servcre på nettet. De kører udelukkende lokalt.

Hvis man ikke lige bruger Facebook Portal TV til video chat eller ser fjernsyn, kan man bede enheden forvandle tv’et til husets største digitale billedramme. Her kan man vise billeder af kunstværker, familien, små videoer eller digitale huskesedler. Ganske enkelt en digital opslagstavle.

På det amerikanske marked koster Portal TV 149 dollars eller ca. 1.000 kroner….

Facebooks Portal TV gør det bl.a. muligt at føre en video samtale, samtidig med at man ser fjernsyns programmer på skærmen.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone 11 salget går bedre end ventet